Andre projekter
Ctenophora er en après-Baschet klangskulptur, en art akustisk synthesizer, der bygger videre på arven fra de to franske Baschet-brødre. I metalværkstedet har Barbara Skovmand arbejdet med udvikling og formgivning af skulpturen.
I det lille lerværksted har Camilla Thorup lavet flere keramiske skulpturer. De skal vises dels på Galleri Specta i København og dels på CLAY Keramikmuseum i Middelfart.
På Træværkstedet udarbejder Else-Rikke Bruun skitser til sin kommende udstilling, med arbejdstitlen ”Metamorfoser”. Udstillingens tema er transformering af træ og finér samt fusionering af træ og finér med andre materialer og/eller håndværksteknikker.