Skip to content Skip to footer
Brief info

f. 1977

Annika Øyrabø er en færøsk-dansk illustrator, uddannet på Det Kongelige Akademi – Arkitektur, Design, Konservering, på Institut for Visuelt Design og Interaktion (DK), og på Hochschule für Angewandte Wissenschaften, Studiengang Illustration, Hamburg (DE).

Hun arbejder udelukkende analogt med papirklip og collage og har bl.a. illustreret færøske, danske og tyske bøger. Annika Øyrabø har modtaget en række priser og anerkendelser, blandt andet Vestnordisk Råds Børne- og ungdomslitteraturpris i 2022 og den internationale White Raven udmærkelse i 2025. Hun er aktuelt nomineret til Nordisk Råds Børne- og ungdomslitteraturpris 2026.

I 2025 afholdt Annika Øyrabø soloudstillingen “Papirklip og poesi fra Nordatlanten” i Nordatlantisk Hus i Odense, som bestod af papirklip og collager inspireret af citater fra H.C. Andersens og William Heinesens forfatterskaber.

Projekter af

På Statens Værksteder har illustrator, Annika Øyrabø, arbejdet med 100 illustrationer til bogen “Sol over hav”. -Et værk, der består af færøske sagn og moderne fortællinger, inspireret af de færøske sagn, skrevet af Siri Ranva Hjelm Jacobsen. Bogen udkommer på Lindhardt og Ringhof i 2027.