Den foranderlige og gådefulde natur optager Lisbeth Nielsen Lyrstrand. Med eksperimenter i latexaftryk, gipsafstøbninger og balsameringer i powertex kredser hendes værker om naturens forekomster og mangeartede udtryk.Rosenkålshovederne står tilbage som hvidlige planteskeletter. Nedenunder det gennemsigtige lag powertex, Lisbeth Nielsen Lyrstrand har støbt om dem, forandrer fibermaterialets farver sig gradvist. Imens står rækker af indkapslede radiser, brændenælder og sammenrullede bregneskud i de øvrige vindueskamme. Nogle vækster svulmer midlertidigt op, mens andre hurtigt imploderer til krystallignede formationer. For Lisbeth er balsameringen ét af de greb, hun undersøger naturen med. Den natur, der både er uforståelig og knugende voldsom. Men også skrøbelig.
”Min tilgang til naturen er, at jeg bor ude i Raadvad i Danmarks eneste skovlandsby, og det er nogle gange både stort og svært. Man kan blive trængt af al den natur; horisonten ser man jo aldrig. Det er min måde at håndtere det ved at indsamle og tage aftryk af det, jeg har omkring mig,” forklarer hun.
Latexaftryk og akvarelrulninger
For Lisbeths metode er både at arbejde med naturen, som den er, og udlede aftryk og afstøbninger fra den. Med serien af gipsafstøbninger af græs har hun eksperimenteret med begge. I første omgang hældte hun gips direkte på plænen, så både øverste jordlag og hele græstotter blev del af afstøbningen. Siden har hun arbejdet med aftryk af ler, hvor den efterfølgende gipsafstøbning giver et mere fintmasket og detaljeret græsbillede.
Afstøbningsundersøgelserne fortsætter i Lisbeths latexaftryk, hvor hun har smurt latexmassen over barkflader, udvækster og fyrsvampe fra døende træer. Naturaftrykkene arbejder hun videre med i de store aftryk på akvarelpapir. Ved enten at rulle det farvemættede papir over græs eller trykke farvede skræppeblade ned på det våde papir.
Pakker sammen til bedre tider
Værkerne skal samle sig til to udstillinger, der forsøger at forstå naturen, og hvad vi er oppe imod, forklarer Lisbeth. Under begge løber også en latent klimabekymring. Til udstillingen Naturen i en tynd tråd på Hvidovre Hovedbibliotek hænger værkerne konkret i tynde tråde ned fra loftet. Det er især den ophængning Lisbeth har eksperimenteret med, hvor hun med ophængningen af papirtryk skaber en art arkiv, hvor fejltrykkene bliver aktiveret.
Imens centrerer værkerne til Opbrud på PAKHUSgalleriet sig om pakhuset som stedet, hvor man pakker og samler, men også til den opbrudstid, klimaet befinder sig i.
”Her er jeg i tanken om at oplagre, presse planter og pakke naturen sammen til bedre tider,” fortæller Lisbeth.
