Andre projekter
Signe Guttormsen har arbejdet på en installation – en rumlig abstraktion over byens liv. Hun har undersøgt, hvorledes det byggede miljø iscenesætter mødet med både os selv og andre mennesker.
Molly Haslunds arbejde på Statens Værksteder for Kunst er centreret omkring forberedelsen af en stor soloudstilling til Overgaden. Med både performative, skulpturelle og digitale værker vil hun udfolde og udfordre vores kropslighed og vores måde at være sociale på.