Skip to content Skip to sidebar Skip to footer

I SVK’s tekstilværksted har design-duoen MIJO STUDIO arbejdet på en tekstilkollektion med udgangspunkt i sammenstødet mellem to vidt forskellige håndværkstraditioner.

Designduoen MIJO STUDIO – bestående af tekstildesignerne Josefine Gilbert og Miranda Tengs Brun – var i foråret på et to-måneders ’artist in residence’-ophold i Indonesien. Inspirationen, og det materiale som opholdet genererede, er baggrunden for den nye kollektion, som de arbejder med på SVK.

Residency i Indonesien
Opholdet i Yogyakarta var et dyk tilbage i gamle tekstiltraditioner, særligt voksbatikken. Batiktraditionen er en af verdens ældste tekstile traditioner, og i Yogyakarta laves batikken i dag på samme måde som for mange hundrede år siden. Batikken har meget høj status i landet og rummer megen symbolik, kultur og historie i sig. Ordet ’batik’ betyder ’mønster lavet prik for prik’, hvilket illustrerer den langsommelighed og respekt for håndværket som knytter sig til traditionen. At skabe batik-tekstiler er et samarbejdsprojekt, hvor en designer laver den overordnede ramme, mens specialister laver hver deres del af mønstrene. Mønstrene tegnes i hånden med en ’tjanting’, i mange lag, så der efterhånden opbygges sammensatte mønstre. På trods af, at indoneserne sagtens kunne modernisere processen, holder de fast i de gamle traditioner. Miranda forklarer:

”De værdsætter det håndlavede, og de små fejl der viser, at batikken er produceret i hånden. Vi synes det er smukt og inspirerende at de deler produktionen mellem sig, og at batikken er et samarbejde.”

Josefine og Miranda prøvede selv kræfter med batikken, og lavede som afslutningen på deres ophold udstillingen In Between med egne tekstiler og mønstre. Her viste de deres fortolkning af mødet mellem den tunge, indonesiske ornamentik og den kølige, skandinaviske minimalisme for den lokale befolkning.

Fusion af indonesiske og skandinaviske traditioner
Inspiration og materialer blev taget med tilbage fra Indonesien i form af mønsterbøger, og opholdet på SVK har handlet om at få omsat indtrykkene til en tekstilkollektion:

”Det har været vigtigt for os at se hvordan vi kunne tage den indonesiske ornamentik med tilbage til Danmark, og gøre den tilgængelig for et dansk publikum. Vi har arbejdet med at synliggøre inspirationen, uden at andre nødvendigvis kan se at den kommer fra Indonesien.”

Projektet har fusioneret materialet fra Indonesien med den skandinaviske håndværkstradition rammetryk. Det har været en spændende proces at dykke dybere ned i rammetrykket, og lade den skandinaviske minimalisme blive udfordret af den indonesiske ornamentik med dens farver og mønstre. Konkret har det bl.a. betydet at duoens mønstre har fået mere bevægelse, flere lag i sig, og at de har en håndlavet kvalitet.

Fra idé til tekstil
På SVK’s tekstilværksted har duoen brugt god tid på den eksperimenterende og udviklende fase, hvor deres intuitive og legende samarbejde er særligt vigtigt. De bruger bl.a. øvelsen ’cadavre exquis’ – en version af metoden er kendt som ’folde-tegningen’ – der også blev brugt af surrealisterne i forsøget på at undgå fornuftens censur. Gennem en øvelse som denne, hvor de midlertidigt holder deres skitser hemmelige for hinanden, kan de undvige den assimilering der ellers ofte opstår, når man arbejder tæt sammen. Desuden skaber metoden en frihed, som fordrer kreativiteten. Miranda forklarer:

”Vi arbejder meget med kontrol versus kaos. Det er nødvendigt at sætte regler op for at kunne være vild og rode.”

Miranda og Josefine har netop færdiggjort de sidste rammetryk. Trykkeprocessen har taget længere tid end vanligt på grund af den store skala de har arbejdet i. Der er mange faser i forberedelsen inden rammetrykket kan laves. Selve trykket af et langt tekstil, i flere rapporter, tager blot omkring 20 minutter.

Tekstilkollektionen JUNCTION PART II er et udviklingsprojekt, som fortsat skal bearbejdes. I 2017 er der planlagt en udstilling med kollektionen.