Inspireret af gastronomiens evne til at skabe sensoriske oplevelser gennem udnyttelsen af nedbrydningsprocesser og vejrpåvirkninger har en gruppe arkitekter fra Tegnestuen Vandkunsten eksperimenteret med bygningsmaterialer på SVK.
Edelfäule er et projekt under Statens Kunstfonds tema Arkitektur 1:1, hvilket inviterer til eksperimenter i fuld skala, der kan inspirere til nye løsninger i brugen af byer og landskaber. Målet for Vandkunstens projekt har været at demonstrere muligheden af en ny, tidsbevidst økologisk overfladearkitektur i bymiljøet. Teamet der har arbejdet på SVK består af arkitekterne Majbrit Hirche og Katrine West.
Teamet arbejder ud fra tesen om, at bygningsmaterialer kan være vejrbidte, begroede, rustne, tilsmudsede eller skimlede uden at det udgør en teknisk, funktionel eller sundhedsmæssig ulempe. I stedet for at holde sådanne biologiske elementer væk fra arkitekturen, forsøger Vandkunsten at integrere elementerne i designet af gavle og bygningsfacader. På samme måde, som man i gastronomiens verden udnytter nedbrydningsprocesser som f.eks. Edelfäulevin, blåskimmelost, skærpekød og klipfisk.
Design af eksperimenter med kombinationsmatrix
Majbrit fortæller om den kombinationsmatrix, der er udviklet til at lave eksperimenter ud fra:
”Overordnet handler det om, at sætte noget ind i biosfæren som der sker noget med.”
Med matrixen arbejdes der ud fra en masse overkategorier, som kan kombineres; materialer, bearbejdning, biologiske faktorer, meteorologiske faktorer, bygningsdele og tid. De sætter dermed processer i gang med bestemte intentioner, men når eksperimentet er igangsat, er processen næsten uden for deres kontrol. Eksempelvis kan man vælge at arbejde med materialet træ, som bearbejdes med forskellige biologiske og meteorologiske faktorer, f.eks. svampe, vand og varme, og med en særlig bygningdel i mente, f.eks. beklædning. Med matrixen registreres de forskellige kombinationsmuligheder der testes, og Majbrit tilføjer:
”Matrix kan desuden give inspiration til nogle materialekombinationer og processser som man ikke havde tænkt på.”
Et vellykket eksperiment er netop podningen af træ, som Majbrit viser. Ud fra en stamme af særlige overfladeskimmelsvampe, som gør træet sort, har hun opformeret kulturen i en petriskål og herefter kommet den ned i en pose til et stykke træ. Ved at holde miljøet i posen fugtigt, har der efter noget tid udviklet sig fine, sorte pletter af skimmelsvamp på træet.
Fra gastronomi til vegetation, gråspurve og sommerfugle
Nogle af de første ’opskrifter’ teamet fra Vandkunsten lavede var facadeelementer i beton med mosbeplantede hulrum og rum til fugle. Disse har de arbejdet videre med på SVK’s træ- og metalværksted. Katrine viser et par eksempler på, hvordan f.eks. kobbertråde på facaden vil kunne give flotte løberender, eller hvordan strategisk placerede søm kan udgøre strukturer som kan facilitere plantevækst. Hun tilføjer:
”Det handler også om skala. Man kan måske ikke rigtigt se strukturerne, der dannes ved forskellige nedbrydningsprocesser, men forstørrer man dem op, vil man kunne få øje på smukke mønstre og ornamentik.”
Derfor sker registreringen af teamets eksperimenter også i forskellige skalaer.
Majbrit arbejder lige nu med klare ventilationsrør, der modificeres til konstruktioner, som inviterer til at fugle, vegetation og vand indtager bygningsoverfladen. Fuglene trives hvor der er sidde- og redemuligheder samt mad, hvorfor Majbrit har arbejdet med tanken om frø, uld og strå i rørene.
Katrine har arbejdet med bygningsintegrede dele, f.eks. insekthoteller og fuglekasser der integreres i hulrummene under bygningsfacaden. De er blevet meget begejstrede for gråspurven, og ved at tilpasse indgangen til fuglehusene til dens størrelse, kan man sikre, at det er netop denne type af fugle der vil benytte boligen. Majbrit understreger det reelle behov der faktisk er:
”Det er decideret et problem at fuglene i byen har bolig- og madproblemer, og hvis man imødekommer dette, vil man bl.a. kunne have mange flere svaler, mursejlere og tårnfalke i byerne.”
Sommerfuglene er et andet dyr de ønsker at tiltrække. Katrine viser en skitse for hvordan dette eksempelvis kunne ske. Ved at integrere reb i en betonfacades overflade, kan man tiltrække fugle som sidder på facaden og efterlader fuglelort. Dette virker som gødning og kan forgrønne facaden, som igen kan tiltrække andet dyreliv, f.eks. sommerfuglene.
Et modulsystem der kan arbejdes videre med
Formålet med opholdet på SVK har været at udvikle et modulsystem, der kan bruges til at lave eksperimenter med forskellige materialeoverflader og processer. Modulerne er en slags modelmateriale i 1:10, som man ligesom legoklodser, vil kunne bygge forskellige facadestrukturer op af. Deres resultater bliver en række prototypemodeller og nogle fortællinger om, hvad der sker – eller kan ske – når facademodulerne testes ude i den virkelige verden, hvilket er næste skridt i processen.
