Skip to content Skip to footer

På Grafikværkstedet overfører Johanne Sigvardsen illustrationer af perspektiviske teknikker til litografi. Med projektet går hun i dialog mellem den vestlige perspektiviske lære.

Med sin interesse for overflader og membraner går billedkunstner Johanne Sigvardsen i sit aktuelle projekt i dialog den vestlige perspektiviske lære. 

På SVK laver hun litografier med udgangspunkt i illustrationer fra bogen ”Vejledning til Perspektivens Studium og Anvendelse” fra 1839. Illustrationerne genfortolker hun via den litografiske proces.

Af Amalie Frederiksen
2. januar 2014

En tvetydig relation
Imellem de mange skitser og prøvetryk, der i øjeblikket fylder Grafikværkstedet ligger bogen ”Vejledning til Perspektivens Studium og Anvendelse”, som er skrevet af arkitekt og professor ved Akademiet Gustav Friedrich Hetsch i1839. Bogen fik Johanne Sigvardsen, da hun startede på Kunstakademiet, og den indeholder udførlige illustrerede vejledninger til korrekt perspektivtegning.
Med kuglepen tegner Johanne små fine streger ovenpå litografiet.

Men Johanne beskriver sit forhold til bogen som tvetydigt. Den ejer noget, som hun gerne vil tilegne sig, men samtidig finder hun den mangelfuld:

”Bogen sætter nogle klare regler op for, hvordan virkeligheden kan gengives så præcist som muligt. Dens lære er baseret på en matematisk og optisk virkelighedsopfattelse, og dens principper gælder kun i kraft af menneskets evne til at genkende et rum, forholde sig til en målestok og registrere afstande.

I modsætning til hvad bogen dikterer, mener jeg at virkeligheden også kan betragtes som et abstrakt uendeligt rum uden grænser og flader. Den rumlige erfaring er en subjektiv betinget størrelse, som også defineres af overflader og membraner. Dét er bogens begrænsning.”

img65122
Johanne eksperimenterer med tryk i forskellige farver.

I sit arbejde med litografi kombinerer Johanne sin interesse for det taktile med perspektivtegningens illusion om dybde. “Det er to forskellige måder at anskue verden på, og i mit projekt prøver jeg at skabe dialog mellem dem”.

Forskellige afbildningsteknikker
Litografien giver Johanne mulighed for at arbejde med forskellige teknikker og forståelser af dét at gengive en rumlig afbildning. Via skalering og kalkering overfører hun først bogens illustrationer af blandt andet spejl- og skyggeperspektiv til stenen.

Forud for overførslen spejlvender hun motivet. Illustrationerne forstørrer hun op i stor skala på stenen. Afhængig af hvilken metode Johanne bruger til at rekonstruere illustrationerne, sker der en større eller mindre forvanskning af den perspektiviske illustration.”

20131210edit-11
Stenen er klar til at komme igennem trykken.

Når den perspektiviske illustration er overført til stenen, dækker Johanne hele fladen med små streger. ”Det mønster der opstår, får karakter af skin eller andre overflader. Tegningen mister sin rumlighed og opleves ikke længere som en illustration af principperne for perspektivtegning, men som streger på en sten.”

I den videre proces bliver den perspektiviske tegning udsat for yderligere manipulation.

Johanne arbejder med fyldepen og litografisk tusch på stenen i et gentaget mønster, der varierer i størrelse. For derefter at trykke i forskellige farver, i flere lag ovenpå hinanden, så der sker en forskydning af motivet på papiret. Resultatet er et sløret og tredimensionelt udtryk.

Disse tiltag bevirker, at de færdige litografier ikke får perspektivtegningens skarphed og matematiske stringens, men flyder ud og bliver rumligt udefinerbare. I modsætning til perspektivtegningen fungerer de uafhængig af beskuerens ståsted.

img62661
De store litografier ligger på rad og række i værkstedet.

Hold fast i det taktile!
Johannes særlige bearbejdning af stenen får den perspektiviske illusion til at briste til fordel for en taktil og mere åben erfaring af den rumlige repræsentation end den, som professorHetschtaler for. Det er oplagt at spørge, hvorvidt hendes bearbejdning skal forstås som en kritik af den verdensopfattelse, der ligger til grund for bogens lære. Altså forestillingen om en fællesmenneskelig, objektiv måde at forstå verden på.

img65061
​G. F Hetschs bog har fået en fast plads i værkstedet.

Til dette svarer Johanne: ”Det er ikke en kritik, men en dialog. Klassisk perspektivtegning er en disciplin, som jeg er åben overfor og meget interesseret i, men som jeg også mener, det er relevant at forholde sig kritisk til.

Især i dag hvor en digital virkelighedsforståelse synes at eksistere på lige fod med den fysiske realitet. Det digitale rum der udgør en stor del af vores daglige erfaringsrum, refererer ofte til den perspektiviske gengivelsesteknik, fortæller Johanne.

”Men skærmens fladhed kan vanskeligt gengive virkelighedens taktile kvaliteter. Det er interessant, hvad der sker med vores evne til at fornemme overflader og sanse materialer, som følge af den digitale tidsalder. Jeg spørger mig selv om det taktile forsvinder fra vores rumforståelse? Ved at anvende et kollektivt sprog (perspektivtegning) i samspil med mit eget,er det mit ønske at gøre opmærksom på, at overflader og membraner også er med til at bestemme vores rum- eller virkelighedsopfattelse.”

Johanne overvejer at skære de færdige litografier op i baner, for at ’væve’ dem sammen med strimler af egne perspektivtegninger. Dette vil give de todimensionelle flader karakter af relief, og det taktile aspekt vil på den måde integreres i endnu højere grad.

Hun forklarer: ”Jeg tænker meget på strik og vævning i forbindelse med tegning og rumgengivelse. Man kan tænke på garn som streg, og vævning som skærm. Det forholder sig til krop og dybde på en anden måde end perspektivtegningen er i stand til.”

Johanne udstiller sit projekt på O. K. Corral i februar 2014.

img6262
Johannes skitser af illustrationerne til forskellige perspektiviske teknikker.

Om kunstneren
Johanne er uddannet fra Det Kongelige Danske Kunstakademi, København i 2012.

Hun arbejder i feltet mellem krop og grafik, interesserer sig for møder, rytme og fortælling, og er optaget af overflader – fra hud til arkitektur.

> Johannes projekt i databasen


img65332
Ligheden mellem Hetchs illustrationer og Johannes litografier er til at få øje på.

G.F Hetsch skriver om den perspektiviske lære:
“I sin hele omfang betragtet, frembyder den regler for at afbildehvilken som helst genstand således på en given flade, at billedet, set fra et foran denne flade fastsat synspunkt, gør samme virkning på synsorganerne som genstanden selv. Den er altså en uundværlig grundvold for alle tegnende kunster, men især for malerkunsten, for så vidt rigtigheden af dennes frembringelser lader sig bestemme efter geometriske og optiske love”.

G. F Hetsch skriver om spejlperspektiv:
”Om virkningen af det fra forskellige mere eller mindre glatte legemer tilbagekastede lys, eller om de derved forårsagede reflektioner og andre derhen hørende fænomener, giver læren om spejlbillederne den fornødne oplysning.”

G. F Hetsch skriver om skyggeperspektiv:
”Når de givne genstande er eller antages at være belyste på én eller anden måde, og der skal bestemmes skyggerne af og på de aftegnede legemer, så opfordres dertil kendskab til skyggeperspektiv, eller den perspektiviske skyggelære.”

img6274
Johanne i værkstedet med den tunge sten.