Nikoline Liv Andersen er uddannet beklædningsdesigner, men udforsker ligeledes billedkunsten gennem kunsthåndværk. Og det er netop billedkunst, hun har arbejdet med under sit nyligt afsluttede ophold på SVK. Her har hun skabt et stort tekstilværk bestående af vævede, syede, strikkede og malede elementer til en større duoudstilling sammen med billedkunstner Cathrine Raben Davidsen på Horsens Kunstmuseum.
Jette Gemzøe indfarvede garn og vævede et tæppe med engelsk mohair i kæden og hestehår i skuddene.
Vibeke Klint vævede et tæppe til en privat kunde - en familie i München. Tæppet målte 250 x 350 cm. Kæde var i sort mohair og hvid uld. Skuddene i hvide gedehår.