Skip to content Skip to footer
Brief info

f. 1975

Kamilla Rosado skaber levende billeder af hundredvis af garntråde, som håndfarves med tålmodighed, præcision og passion. Lærredet er ikke traditionelt; det er levende, i bevægelse og i konstant forandring.

Min kreative proces er en opdagelsesrejse, en udforskning af samspillet mellem form og følelse. Med inspiration fra omverdenen stræber jeg efter at fange det undvigende: tid, følelser, tilværelsens uhåndgribelige essens og omsætte de flygtige øjeblikke til tidløse kunstværker.

Ofte er udgangspunktet en klar intention for værket, men formen er for evigt foranderlig. Rosado nyder at overgive sig til materialernes uforudsigelighed i skabelsen af det endelige værk.

Kamilla Rosado er uddannet fra Århus Universitet og Malmö Högskola. Hun har arbejdet i teater, film & Tv og som selvstændig indretningsdesigner, før hun for alvor fokuserede på sit eget kunstneriske virke.

Har udstillet flere gange i København og Norge.

Projekter af

I atelieret på 5. sal har Kamilla Rosado arbejdet på en serie tekstile værker til en permanent udsmykning af det nye byggeri, John Uglestads Hus, som er en del af Oslo Cancer Cluster.