Skip to content Skip to footer
Brief info

f. 1988

Jules Fischer er uddannet fra Det Kgl. Danske Kunstakademi i 2017 og har derudover studeret Dans og Koreografi på Den Danske Scenekunstskole samt Art and Social Practice på Portland State University. Jules arbejder i et krydsfelt mellem koreografi og billedkunst og er for tiden meget optaget af barokken, transformation og basale følelser.

Jules har i samarbejde med professionelle dansere og performere fremvist værker på institutioner som Kunsthal Charlottenborg, Overgaden, Tranen og seneste på Glyptoteket med opera-performancen Dryppende Stof i 2021. De har modtaget arbejdslegat fra Statens Kunstfond, Agnete Jørgensens Billedhuggerlegat i 2017, Bikubenfondens atelierlegat i 2019-2020 samt udvalgt som en del af programmet ”Den unge kunstneriske elite” 2022-23. I 2022 er Jules aktuel med udstillingen og performancen VANITAS på Den Frie Udstillingsbygning samt en ny performance i samarbejde med cellist Josefine Opsahl på Enter art fair. 

Projekter af

Jules Fischer har arbejdet i atelier Store Formater på projektet, Vanitas, som både er en performance og en udstilling. Vanitas vises på Den Frie Udstillingsbygning i København, sommer 2022.