Skip to content Skip to footer
Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Open Studio | Lærke Valum

december 10, 2019 0:00 - 23:59

Gratis

Kulturelt er kroppen det ‘tegn’, verden aflæser os gennem. Køn, etnicitet og klasse er direkte afkodelige, hvilket gør os sårbare og skrøbelige i mødet med os selv og andre. For tekstilkunstner, Lærke Valum, er beklædning en forlængelse af kroppens tegn, og hun udfordrer og kommenterer med sit design på egen, andres og modeverdenens forhold til kroppen og samfundets idealer.

Nov. 2019

Lærke Valums kunstneriske praksis er centreret omkring en gentagende undersøgelse af kroppen, rummet og kropslighed. Hun vil have os til at vende blikket indad, og uden at moralisere forsøger hun at skubbe til grænserne for modens placering i kunstfeltet, da hun mener, at den alt for længe har stået på sidelinjen. På Statens Værksteder for Kunst forbereder hun en soloudstilling med titlen, Some Body, hvilket indebærer skulpturer og relieffer til en abstrakt beklædningskollektion.

Med en baggrund i modebranchen kan Lærke uden videre afdække kroppen, udfordre den, sætte spørgsmålstegn ved den og kontekstualisere den. Med sine skulpturelle og fotografiske værker skubber hun elementer fra modeverdenen over i det kunstfelt, hun mener, den står på siden af. Hermed illustrerer hun, hvordan mode også kan rykke grænser og være selvkritisk.

I samtale med kurator Henriette Noermark fortæller Lærke om sin tilgang til krop, mode og kunst, når hun åbner dørene til sit atelier tirsdag d. 10. december 2019 kl. 16:30.

Alle er velkomne – det kræver blot en kort mail med tilkendegivelse af din deltagelse til tilmelding@svfk.dk

Om Lærke Valum
Gennem skulpturelle studier af kroppens former udfordrer modedesigner, Lærke Marie Valum, sine materialer, sit håndværk og sit faglige ophav. Hendes praksis er sammensat af to parallelle spor, der kobler beklædning med eksperimenterende kunst i form af skulpturer og relieffer. Fælles for Lærkes værker er, at de bevæger sig i periferien af de gængse genrer – de er hverken 100% kunst eller mode, men placerer sig i gråzonen derimellem.

> Lærke Valums hjemmeside

> Lærke Valum på Instagram

Om Henriette Noermark
Freelance skribent og uafhængig kurator. Beskæftiger sig med collectible design og skulptur og har udstillet på Fredercia Furniture, Galleri Christoffer Egelund, Patrick Parrish Gallery, CHART, A. Petersen og Les Gens Heureux m.fl. Har kurateret Heartland Temporary på Heartland Festival.

> Henriette Noermark på Instagram

Foto: Kia Harteselius

Detaljer

Dato:
december 10, 2019
Tidspunkt:
0:00 - 23:59
Pris:
Gratis

Sted

Statens Værksteder for Kunst
Strandgade 27B
København K, 1401 Danmark
+ Google Maps
Se Sted hjemmeside