- Denne begivenhed er allerede afholdt.
Open Studio | Camilla Berner – Aflyst!
januar 26, 2017 0:00 - 23:59
GratisOm arbejdet med det stedsspecifikke værk. En samtale mellem arbejdende kunstner, Camilla Berner, og Matthias Borello fra Kunsten.nu, 26. januar 2017 kl. 16:30
Hør Camilla Berner i sit atelier på Statens Værksteder for Kunst fortælle om sine igangværende to udsmykningsprojekter til henholdsvis Odense og Århus. Projekterne har vidt forskellig udformning, men de har begge en stærk lokal og historisk forankring.
Camilla Berner arbejder stedsspecifikt og er kendt for sine plantebaserede værker. Med udgangspunkt i de projekter, hun er i færd med at realisere, sætter hun ord på, hvad det vil sige at arbejde stedsspecifikt med sin kunst. Hvilke forhold gør sig gældende imellem bygherre (i dette tilfælde Odense og Århus Kommune) og kunstner? Hvordan fungerer et sådant samarbejde, og hvorledes bevarer man sin kunstneriske integritet?
Med spørgsmål som disse tager de to samtalepartnere hul på problemstillinger, der kan opstå i forbindelse med det stedsspecifikke værk.
Der er fri entré, men vi vil meget gerne have at vide, om du kommer.
Skriv til tilmelding@svfk.dk
–
Om Camilla Berner
Uddannet fra Fine Art, sculpture, Chelsea College of Art and Design 1998.
Gæstestuderende ved Arkitektskolen i København 2001 og ved Landbohøjskolens landskabsarkitektoniske afdeling 2002.
Har udstillet ved bl.a. Copenhagen Art Festival, Overgaden – Institut for Samtidskunst og har deltaget i diverse Urban Gardening projekter.