- Denne begivenhed er allerede afholdt.
Open Studio – Andreas Emenius
august 30, 2017 0:00 - 23:59
GratisI samarbejde med Copenhagen Art Week inviterer Statens Værksteder for Kunst til et eksklusivt kig ind i atelier Store Formater, hvor billed- og performancekunstner Andreas Emenius for øjeblikket arbejder på tre store projekter.
Onsdag d. 30. august kl. 16.30 åbner Andreas dørene til atelieret og fortæller om sin arbejdsproces i samtale med kunstnerisk leder af Cph Art Week, Aukje Lepoutre Ravn.
Andreas eksperimenterer med maleri i forskellige formater på store lærreder i atelieret bag metalværkstedet. Her forbereder han dels to udstillinger i henholdsvis Nikolaj Kunsthal og Los Angeles, USA. Og dels en performance, som kommer til at foregå på en nedlagt tankstation på Amager under Copenhagen Art Week d. 2. september – se mere om det her
Kom og få et glas og en snak med kunstneren – der er fri entré!
Tilmelding via tilmelding@svfk.dk
–
Andreas Emenius har siden sin afgang fra Central Saint Martins tiltrukket international opmærksomhed både i og uden for kunstverdenen. Han er kendt for sine tværfaglige samarbejder, hvor han i det sidste år blandt andet har skabt tre musikvideoer – co directed by Åsa Riton – og scenedesign til Trentemøllers nye album og verdensturné.
Har udstillet på blandt andet Moderna Museet i Malmö; SCHUNCK Museum, Holland; Torrance Art Museum, Los Angeles; Gwangju Biennalen, Sydkorea; Liljevalchs, Stockholm og HEART Museum, Danmark. Emenius er desuden kurator og medstifter af Nordic Contemporary Gallery i Paris.