- Denne begivenhed er allerede afholdt.
MOL – en undersøgelse af den nordiske ”feeling”
maj 24, 2018 0:00 - 23:59
GratisStudio Visit hos kunstnergruppen Island Life i Store Formater, plan 1
24. maj 2018 kl. 16:30
Island Life undersøger, hvordan nordens mørke, kulde og råhed påvirker sindets tilstand og derved kunstens output. De bruger melankolien som kreativ drivkraft, og med en skæven til farveholdningen i nordisk kunst og skandinaviske naturmaterialer skaber de en underliggende stemning af dybsindighed og eftertænksomhed.
Kunstnergruppen knokler for øjeblikket i Store Formater på en udstilling til Kunstmuseet i Tønder, som hovedsageligt vil bestå af kunstnernes individuelle rumlige værker, der forbindes til hinanden med reb og tov.
På gulve, vægge og lofter er værkerne bundet fast eller viklet sammen i et kompliceret hængende rebsystem. Tovværkets netværk kan minde om tentakler, der forbinder værkerne som nervebanerne i en hjernes sensoriske system.
Kom og se og hør mere om kunstnergruppens arbejdsproces under Art Week CPH d. 24. maj.
Der er fri entré, men tilmelding er nødvendig. Send en mail via tilmelding@svfk.dk
–
Island Life er et arbejdsfællesskab, der har eksisteret siden 2005 og består af Nanna Starck, Annesofie Sandal, Charlotte Bergmann Johansen og Christina Hamre.