Skip to content Skip to footer
Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Kunstnerens samarbejde med virksomheder

marts 2, 2017 0:00 - 23:59

Gratis
Foto: Udsmykning af Katharina Grosse (DE) på KPMG International 2012. Pressefoto.

Art talk på Statens Værksteder for Kunst, 2. marts 2017 kl. 16.30.

De færreste billedkunstnere tænker på virksomheder som en mulig udstillingsplatform eller samarbejdspartner i deres daglige arbejde. Endnu færre på at kunsten kan indgå i facilitering af virksomhedens udviklingsprojekter. Det er en stor fejl. Det viser sig nemlig, at virksomheder, der investerer i kunst, får medarbejderne til at tænke nyt – de får med ét sat et andet perspektiv på deres arbejdsopgaver. Forskningsresultater bliver perspektiveret, problemstillinger eksemplificeret og kommunikationen mellem ledelse og medarbejdere ændrer sig. Og hvis virksomheden har modet til det, kan kunstneren tilbyde en helt ny fortolkning af organisationen og produkternes identitet.  Med andre ord, kunst kan have mange funktioner og stor indflydelse på virksomhedens liv.

Statens Værksteder for Kunst har inviteret billedkunstner, Pernille Egeskov, og kunstrådgiver, Christina Wilson, til at give deres erfaringer og råd til udøvende og virksomheder, der ønsker at blive klogere på et givent samarbejde.

Der er fri entré, men et begrænset antal pladser. Tilmelding via tilmelding@svfk.dk

Foto: Fra Pernille Egeskovs soloudstilling HJEM (2016) skabt som en totalinstallation i Dinesen Apartment i København.

Pernille Egeskov
Debuterede i 2007 som billedkunstner på Charlottenborgs Forårsudstilling. Siden har hun arbejdet som billedkunstner og deltaget i flere gruppeudstillinger og soloshows. Hun er uddannet kostumedesigner i 1997 fra Det Kongelige Danske Kunstakademis Designskole og har skabt kostumedesign til en mængde teaterforestillinger og operaer, fra Østre Gasværk og Grønnegårdsteatret til Operaen i København samt l’Opera Nationale de Lyon i Frankrig.

Pernille er initiativtager og leder/kurator af udstillingsplatformen POP-UP Contemporary, som viser solo- og gruppeudstillinger med danske samtidskunstnere. I 2015 havde hun en soloudstilling, UNRAVEL, på Vejle Kunstmuseum og i Museumsbygningen v/ Banja Rathnov i København. I 2016 skabte hun, i forbindelse med soloudstillingen HJEM, en totalinstallation i Dinesen Apartment i København.

> Pernille Egeskovs hjemmeside
> POP-UP Contemporary

Christina Wilson
Er ejer af rådgivningsvirksomheden Christina Wilson Art Advisory. Her tilbyder hun en række konsulent- og coachingydelser, der kombinerer kompetencer inden for forretningsudvikling, kunstformidling og rådgivning af kulturinstitutioner.

Christinas fokus hviler på innovation og udvikling af forandringskompetencer. Det gælder for en lang række kunstnere, der har ønsket at udvikle deres kunstneriske og markedsmæssige værdi.

Når Christina hjælper virksomheder og mennesker med innovation og personlig handlekraft, giver hun sig i kast med det organisatoriske og forretningsmæssige potentiale. For kulturinstitutioner handler det primært om at fastholde og udvikle det økonomiske og kommunikative grundlag.

> Christina Wilsons hjemmeside

Art talks på Statens Værksteder for Kunst støttes af Statens Kunstfond.

NB! Billedet i toppen er Katharina Grosses (DE) udsmykning af KPMG International 2012. Pressefoto.

Detaljer

Dato:
marts 2, 2017
Tidspunkt:
0:00 - 23:59
Pris:
Gratis