- Denne begivenhed er allerede afholdt.
GLAS – design | teknik | kunst
februar 17, 2016 0:00 - marts 9, 2016 23:59
GratisDesign talk med designer, Rikke Hagen, kunsthåndværker, Pipaluk Lake og glasproducent, Torben Jørgensen.
9. marts 2016, kl. 16:30
Statens Værksteder for Kunst, plan 4
Rikke Hagen har en baggrund inden for produktdesign, glas og keramik. I 10 år har hun haft sit eget glasværksted, hvor hun har produceret sit eget unika glasdesign.
Pipaluk Lake har igennem en årrække arbejdet eksperimenterende med glasformgivning på trods af en utraditionel baggrund inden for området. Hun har opdyrket en metode med indbyggede begrænsninger, hvorved hun med glas, metal og naturkræfternes indvirkning kan styre en proces baseret på “planlagte tilfældigheder”.
Torben Jørgensen har gennem 40 år arbejdet med glas – heraf 30 år i industrien. Med glasset som livsledsager er han manden, der kan fortælle om de mest almindelige fremstillingsteknikker og en anderledes formproblematik.
Design talks er en serie inspirerende netværksarrangementer for folk i designbranchen, som SVK arrangerer i samarbejde med Træ- og Møbelindustrien.
Deltagelse i design talks er gratis – men vi vil meget gerne modtage en tilmelding på tilmelding@svfk.dk.
Hvis du vil være sikker på at blive inviteret til design talks i fremtiden, kan du abonnere på vores nyhedsbrev her på siden.