- Denne begivenhed er allerede afholdt.
4-dages kursus i serigrafi / silketryk
januar 11, 2022 9:00 - januar 14, 2022 15:30
DKK2.400KURSUSBESKRIVELSE
På kurset bliver du introduceret til de kemiske processer og grafiske teknikker, så du kan blive fortrolig med mediet. Derefter arbejder du selv med frembringelse af egen produktion ved tryk med mindst to farver. Du lærer således at fremkalde rammer, at trykke og håndtere papir og tryksværter. Du får lov at arbejde selvstændigt med teknikken, så du bliver rustet til at arbejde med serigrafi i din kunstneriske praksis fremadrettet.
Ved kursets afslutning har du:
- Erfaring med bearbejdning af rammer og håndtering af papirtyper og tryksværter
- Hands-on erfaring med tryk på forskellige materialer
- Gode forudsætninger for selv at kunne arbejde eksperimenterende med teknikken samt at håndtere redskaber og materiale forsvarligt.
KURSUSINFO
11. – 14. januar 2022
Alle dage kl. 9.00 – 15.30
Kurset varer fire dage: Én dag med introduktion til mediet og faciliteterne sammen med underviser. Én dag med selvstændigt arbejde uden underviser. De sidste to dage arbejdes der med tryk sammen med underviser.
Underviser: Zven Balslev
Antal deltagere: 6
Pris: 3.400,- kr. 2.400 kr. (ny pris)
Prisen er inklusiv materialer og en lille forfriskning. Du skal selv medbringe frokost.
Adresse:
Statens Værksteder for Kunst, plan 0
Strandgade 27B
1401 København K
Om Underviseren:
Zven Balslev er uddannet fra Det Kongelige Danske Kunstakademi, 2006 (MFA i maleri og grafik) og har siden da aktivt udstillet både i ind- og udland. Zven Balslev er blandt andet repræsenteret hos Statens Kunstfond samt Kobberstiksamlingen. Hans kunstneriske praksis indbefatter trykformer som linoleumstryk, litografi, risografi, offset, akvatinte, fotokopi, print, kobbertryk og serigrafi.
Ansøgning og målgruppe:
Kurset henvender sig til professionelle kunstnere og designere, der ønsker en mere grafisk/seriel tilgang til deres arbejde.
Send et kort CV og en beskrivelse af dine forventninger til kurset i en samlet mail til kursus@svfk.dk senest søndag den 12. december 2021.
Har du spørgsmål til kurset, ansøgningsproceduren eller andet, så send en mail til Rebekka Lewin: rebekka@svfk.dk
NB! Vi forbeholder os retten til at aflyse kurset, hvis der ikke er nok tilmeldinger.
Afmelding skal ske skriftligt til administrationen. Indtil tilmeldingsfristen kan afmelding ske uden beregning. Ved afmelding efter fristen betales 50 % af kursusafgiften. Ved afmelding senere end 3 dage før kursusstart betales hele kursusafgiften. Man har mulighed for at sende en stedfortræder, hvis man er forhindret i at deltage.
SVFKs kursusrække er støttet af Dreyers Fond, Augustinus Fonden, Dr. Margrethe og Pr. Henriks Fond, Beckett Fonden.
Foto: Svend Bruun