Skip to content Skip to footer
Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

2-dages fotoworkshop: Ryk et niveau op!

oktober 7, 2021 9:00 - oktober 21, 2021 16:00

DKK1.900

Arbejder du professionelt inden for det kunstneriske felt, bruger du sikkert fotografi i flere forskellige sammenhænge, enten som kunstnerisk research, som dokumentation eller som grundlag for nye værker.

På denne 2-dages workshop tager vi udgangspunkt i selve fotograferingen og i dit aktuelle niveau. Igennem øvelser, diskussioner og mindre oplæg får du mulighed for at forbedre dit fotografi med udgangspunkt i dine egne behov og evner her og nu. Vi fotograferer mindre værker, materialer og korte processer i Statens Værksteders lokaler, og du får mulighed for at gå hjem og eksperimentere, inden vi på 2. dagen samler op, og du får sparring på de udfordringer, du møder. Workshoppen er praksisbaseret, dvs. der tages udgangspunkt i praktiske øvelser.

Ved workshoppens afslutning har du:

  • Metoder til fotografering i eget atelier eller værksted
  • Et skærpet blik for samspillet mellem rum, objekt, lys og kamera
  • Øvelse i at arbejde målrettet med dit eget udstyr og i egne rammer

KURSUSINFO

Dato og tid:
2 dage: 7. + 21. oktober 2021, begge dage kl. 9.00-16.00

Workshoppen er bygget op over 2 dage med nogle dages interval. På den måde får du muligheden for at gå hjem og arbejde med de værktøjer, du har fået den første dag og dermed have nyt materiale med, som vi sammen kan videreudvikle på 2. dagen. Inden kursusstart vil du blive bedt om at sende din personlige målsætning for workshoppen og udforme en lille samling af inspirationsfotos, der illustrerer, hvor du vil hen.

Kurset består af 2 x 7 timer + muligheden for en Zoom-samtale, der samler op inden for en måned efter kurset. Deltagerne medbringer eget kamera og computer, gerne med Adobe-pakken installeret.

Underviser:
Kirstine Autzen

Antal deltagere: 10-12

Pris: 2400 kr. 1.900 kr. (ny pris)
Kursusprisen er inklusiv materialer og en lille forfriskning. Du skal selv medbringe frokost.

Adresse:
Statens Værksteder for Kunst, Plan 4
Strandgade 27B
1401 København K

Om underviseren
Kirstine Autzen er kunstner og fotograf og arbejder både med dokumentation af andres processer og værker og desuden ofte eksperimenterende med fotografiet i sin egen praksis. Hun har desuden stor erfaring som underviser og formidler.

www.kirstineautzen.dk
www.instagram.com/kirstineautzen

Ansøgning og målgruppe
Kurset henvender sig til professionelle udøvere inden for de æstetiske fag, som har brug for øvelse og sparring på egen fotografering for at opnå mere kontrol, dels i selve fotograferingen og dels i efterbearbejdningen.

Send dit CV og en kort beskrivelse af din motivation for kurset i en samlet mail til kursus@svfk.dk senest søndag d. 12. september 2021.

Har du spørgsmål til kurset, ansøgningsproceduren eller andet, så send en mail til Rebekka Lewin: rebekka@svfk.dk

NB! Vi forbeholder os retten til at aflyse kurset, hvis der ikke er nok tilmeldinger.

Afmelding skal ske skriftligt til administrationen. Indtil tilmeldingsfristen kan afmelding ske uden beregning. Ved afmelding efter fristen betales 50 % af kursusafgiften. Ved afmelding senere end 3 dage før kursusstart betales hele kursusafgiften. Man har mulighed for at sende en stedfortræder, hvis man er forhindret i at deltage.

SVFKs kursusrække er støttet af Dreyers Fond, Augustinus Fonden, Dr. Margrethe og Pr. Henriks Fond, Beckett Fonden.

Detaljer

Start:
oktober 7, 2021 9:00
Slut:
oktober 21, 2021 16:00
Pris:
DKK1.900
Begivenhed Kategorier:
,
Begivenhed Tags:

Arrangør

Statens Værksteder for Kunst

Sted

Statens Værksteder for Kunst
Strandgade 27B
København K, 1401 Danmark
+ Google Maps
Se Sted hjemmeside