Andre projekter
På Metalværkstedet har Sian Kristoffersen lavet delelementer til et interiorværk. Her har hun blandt andet bøjet rundstål til et stativ til en kommende udstilling.
Trykteknikken fra 1700 tallet består af præcisionskrævende processer, men for Tine Becker åbner den et rum for eksperimenter med stenoverflader, laveringer i den fedtholdige tusch og bearbejdning af trykpapiret. De færdige tryk skal med på udstilling på Hillerød Biblioteks Vandrehal.
På Statens Værksteder for kunst har Cecilia Westerberg arbejdet med en udsmykningsopgave – et bygningsintegreret kunstværk til Kunsthal Rønnebæksholm. Idéen er at bringe haven indenfor med en stedsspecifik farvepalette.