Skip to content Skip to footer
Brief info

Danmark, 1960

Veo Friis Jespersen er uddannet fra Det Kongelige Danske Kunstakademi i 1994 og Billedskolen, Kbh. 1985. Hun udstiller i ind – og udland og har lavet flere værker til det offentlige rum.

I sine skulpturer og installationer arbejder Friis Jespersen undersøgende og poetisk med materialets iboende kvaliteter. Materialeregisteret spænder vidt; fra papir, voks, fotografi og skind til ler, gips, træ, jern og bronze m.m.

Hendes værker optræder på én gang sarte og tyste, men samtidig rå og påtrængende i deres blotlægning af den kunstneriske proces.

I hendes fotografier er hun, som i skulpturarbejdet, optaget af resonansforhold og af at skabe poetiske fortællinger. I fotografiet, fx; oplevelsen i optagelsesøjeblikket af det uskarpe og anelsesfuldes møde med det tydelige og definerede.

Foto: Miguel Vega Olivares

Projekter af

Til en soloudstilling hos Banja Ratnov Galleri med titlen, To touch and be touched, har Veo Friis Jespersen arbejdet på den fotografiske del på Statens Værksteder for Kunst.

I Store Formater arbejder Veo Friis sammen med billedkunstner, Mikael Thejll, på en totalinstallation til en fælles udstilling ved Møstingshus i januar 2016.

Veo Friis Jespersen udfører delværker til en installation, som skal vises på Skulpturis udstilling ’Rundtenom’ på Den Frie i foråret 2012. Hun arbejder i materialer som gummi, jern, glas, træ, uld, fotoprint, aluminium.

Veo Friis Jespersen skaber en skulptur i rustfrit stål og sandblæst glas. Skulpturen opstilles på et opholdsplateau ved indgangen til Skjød landsbys idrætsplads. Okt. 2011