Indhold og målgruppe:
Kunsten er omgærdet af formidling i flere forskellige former og formater. Kurset her vil give dig praktisk kendskab til og en kvalitativ bevidsthed om, hvordan kunstbranchens formidlingspraksisser relaterer til hinanden, men også hvorfor det er vigtigt at holde dem adskilt.
De tre dage vil fokusere på henholdsvis formidlingsformer, kunstkritik og kuratering, og vi vil som afrunding se en udstilling sammen for at gå i kødet på den specifikke og anvendte formidling, kuratering og kritik.
Kurset vil give den deltagende specifik viden og redskaber til at forstå og anvende basale formidlingsgreb inden for både kuratering, kunstkritik og -formidling.
Om underviseren:
Matthias Hvass Borello er kunstkritiker, uafhængig kurator og underviser ved Københavns Universitet med særligt fokus på kunstens kulturelle, sociale og kritiske praksisser. Udgav i 2015 bogen Art as Social Practice – A critical investigation of works by Kenneth A. Balfelt og kuraterede Visit Tingbjerg i 2012 og co-kuraterede Copenhagen Art Week i 2015 og Fung Wah Biennial i New York i 2016.
Læs mere her: www.matthiasborello.com
Ansøgning og målgruppe:
Kurset henvender sig til professionelle billedkunstnere, arkitekter, designere og kunsthåndværkere, som kunne tænke sig en grundlæggende forståelse af formidlingens og kurateringens praksis, mekanismer og normer.
Send et kort CV samt en kort beskrivelse af din interesse i og forventninger til kurset i en samlet mail til rebekka@svfk.dk. Deadline for ansøgning er søndag den 22. september 2019.
Fakta
Kurset er et tredages forløb. Vi vil lave nogle skriveøvelser undervejs, og du skal påregne en smule forberedelse til dag 2 + 3.
Deltagere medbringer egen computer.
Kursusprisen er inklusiv en lille forfriskning.
Har du spørgsmål til kurset, ansøgningsproceduren eller andet, så send en mail til kommunikationsansvarlig Rebekka Lewin: rebekka@svfk.dk
Vi forbeholder os retten til at aflyse kurset, hvis der ikke er nok tilmeldinger.