Dansk/russiske Maria Koshenkova arbejder på en serie af metal- og glasskulpturer til en soloudstilling hos Davis Gallery feb. 2023. Projektet fordrer undersøgelser, der formmæssigt og tematisk er nye i Koshenkovas praksis.
Oktober 2022
På et artist in residence ophold hos CCS Detroit begyndte jeg at eksperimentere med selvbærende skulpturer, der altså udstilles uden podier. Mit materiale er glas, og jeg er interesseret i at udvide opfattelsen af materialet og dets skrøbelighed.
I USA begyndte jeg at forbinde glasskulpturer med stålkonstruktioner af genbrugsmaterialer for dermed at frigøre skulpturerne fra podier. Til min kommende udstilling bygger jeg videre på disse undersøgelser.
Jeg modificerer understellene til at blive bærende elementer for glasskulpturerne, således at understellet danner en støttefunktion, og glasskulpturerne skaber et benspænd for tilpasningen af metalstrukturerne. Selve processen, med at få de to dele til at passe sammen og blive til en enhed samt at give de statiske glasformer mobilitet, er et tematisk anker for udstillingen. Glasset repræsenterer den menneskelige del, som er sårbar og udsat, hvor metallet udgør en hjælpefunktion – en slags omsorgsrolle.
Arbejdet med materialerne
En vigtig del af mit arbejde med glas er selve formgivningsprocessen, som er intens og fysisk. Formerne bliver levende i arbejdet med det smeltede glas. Tidsfaktoren er vigtig i mine værker, der kan ses som nedslag i et specifikt tidsrum, hvor det faglige rum smelter sammen med det personlige.
Det tredje væsentlige element er farven. Metalstrukturer farvebehandles med en lignende metode, som anvendes til glas. Det er farverne, der forener glas og metaldele og refererer til sci-fi universets æstetik.
Umiddelbart uforenelige genstande smelter sammen i ubehagelige stillinger, bliver sin egen utilpassede organisme og undergår en metamorfose til levende handicappede helte.
Konceptuelt bearbejder den nye serie af værker den igangværende krigstilstand efter Ruslands invasion af Ukraine samt alvorlige familiesituationer i mit liv.
Glasskulpturerne minder om fysiske former og understellene er industrielle. Livskraftige genstande, der mimer kropsdele og organer, smelter sammen med fundne stålobjekter til nye former og mærkværdige, ukendte skabninger.
