Planter i et udefinerbart rum. Kunstner Marie Rømer Westh har eksperimentet med formater, udsnit og størrelser i tre fotoserier, der ophæver tyngdekraften.
Det startede med, at Marie skulle affotografere humleplanten til et andet projekt og udforskede forskellige måder at gøre det på. En af dem var at scanne planten i en helt almindelig scanner. Ved at scanne planten opnåede Marie en særlig belysning og en meget lav dybdeskarphed, tilsvarende et lavt blændetal med et kamera. Dette skabte en fornemmelse af et rum bag planten. Netop denne effekt, er udgangspunktet for Liv på Mars, hvor alle plantefotoene er scannet med et klæde over sig, for at skabe den mørke baggrund.
”Metoden laver et udefinerbart rum omkring planterne. Det kan både have effekten af et undervandsbillede, men det kan også virke som om planterne svæver rundt ude i rummet”.
Fordi planterne er scannet, ser man det hele nedefra, hvilket styrker associationen til noget der svæver i rummet – klædet danner rummets folder, der er sorte huller og svævende partikler. I det hele taget skabes en fornemmelse af vægtløshed. Alle planterne er fundet ved den nedlagte lufthavn Tempelhof i Berlin, der nu fungerer som en park med masser af vilde planter. De planter Marie har valgt viser forskellige niveauer af nedbrydning og indtørring – forskellige niveauer af liv og død. Her ses det tematisk fokus på livs vilkår i et dødt rum.
Udsnit, størrelser og formater
For Marie har SVK-opholdet været brugt til at undersøge de muligheder, der ligger i scanningerne og hvordan man teknisk kan gøre dem endnu tydeligere gennem redigeringsarbejdet på computeren og valg af udsnit, størrelser og papirtyper. Derfor har arbejdet også bestået af mange test: ”Det har været teknisk udfordrende at få det ønskede udtryk printet korrekt”.
Plantefotoene er opdelt i tre serier, den første er en serie på 12 helformatsbilleder på 180×130 cm, den anden serie med foreløbig 12 udsnit af de selvsamme planter er på 40×40 cm. Til sidst har Marie arbejdet på en serie i et mellemformat på 100×100 cm, hvor en større del af planterne indgår til sammenligning med de mere detalje orienterede udsnit.
Det har været vigtigt for Marie, at fotoene ikke blev for “botaniske” i deres udtryk og blandt andet derfor har hun arbejdet med helformatet i 180×130 cm. De store helformatsbilleder er med til skabe en direkte forbindelse til kroppen – til vores egen størrelse: ”Når det er så stort, så bliver det til noget andet end en repræsentation. Det bliver en verden, man fysisk kan måle sig med og gå på opdagelse i”.
To af serierne er kvadratiske, da formen bidrager til det udefinerbare og ubestemmelige i fotoerne – ”Det er interessant at lege med, hvad der er op og ned, det understreger det uvisse rum og bidrager til at ophæve fornemmelsen af tyngdekraften yderligere.” På denne vis får Liv på Mars karakter af et vægtløst stilleben.
Skrevet af Fanny Menaka Dons
