”Jeg kan ikke sige, at én farve er himlens farve” – designer Helle Rude Trolle afprøver forskellige farvestoffer og indfarvninger til et kartotek over himlens blå, som kan bruges til tekstiler.
”Jeg har taget et foto af himlen hver dag kl.12 i ét år” – fortæller Helle.
Denne daglige registrering af himlens mange nuancer og farvevariationer har påbegyndt Helles undersøgelse af, hvordan himlens blå i virkeligheden er en mangfoldig nuancepalet, frem for blot én defineret farve. Derfor kan Helles ophold på SVK bedst beskrives som en researchperiode, hvor hun ud fra sine fotoregistreringer indfarver forskellige garntyper – silke, bomuld og uld – som hun kan bruge i sit arbejde med tekstiler.
Et nøgle element for denne proces er farvestoffer, da Helle afprøver både kemiske og naturlige farvestoffer og derigennem finder forskellige farvenuancer. Hun har erfaret, at det naturlige farvestof indigo fra Japan fungerer godt til at ramme de ønskede nuancer, særligt de lyse af slagsen. Derudover benytter Helle sig også af den kemiske remazolfarve, primært til de grålige nuancer, samt farvevajd – en toårig plante af korsblomst-familien, som i vikingetiden blev brugt som indfarvningsstof og ses bl.a. på uldsejl. Dyrkningen af planten stoppede i 1800-tallet som følge af indigoimporten, men Helle er på nuværende tidspunkt ved at dyrke planten på Samsø.
Indigo- processen
Helle holder indigo-indfarvningsprocessen kemikaliefri, idet farvestoffet blandes med kalk og fruktose. En af det særlige elementer ved indigo er det faktum, at man kan blive ved med at vække farven til live, indtil der ikke er mere farvestof. Så længe, der ses en metallisk hinde på vandoverfladen, så virker stoffet. Det nuværende farvebad har Helle brugt i tre dage. Her er blandingsforholdet 8l vand, 40g indigo, 120g fruktose samt 80g læsket kalk, hvilket gør badet alkalisk – det vil sige badet får en PH-værdi på 11.
Indigo kan ikke opløses i vand, så processen fungerer på den måde, at stoffets molekyler flyder rundt i badet og når Helle dypper garnet ned i farvebadet, så hopper molekylerne på garnet. Hun vælger et tidsrum, som regel 5-10 min, og nulrer garnet undervejs for at farven kommer godt ind i garnet. Garnet må ikke ramme bunden på grund af bundfald. Dette undgår Helle ved at have en sigte mellem bunden og garnet og så holder hun selv garnet cirka i midten af spanden. Når tiden er gået kommer garnet op. Garnet vil være grønt i begyndelsen, indtil iltningen hurtigt starter qua luftpåvirkningen og indigoen går tilbage til sin faste form inde i garnet, der derved får en blå nuance.
Denne proces kan gentages, hvilket er karakteristika for indigo, i og med at man skal dyppe mange gange for at opnå en mørk farve. Helle har opdaget, at ved at lave en tynd farvebladning kan hun undgå, at farven begynder at skolde.
Efter garnet er taget op af farvebadet skylles det hurtigt i koldt vand. Derefter hænger det og ilter lige så længe som det har været i farvebadet. Når den sidste farvning er slut hænger garnet natten over og det skylles og vaskes. Sidste hold skyllevand tilsættes eddike for at klare farven og binde indigoen yderligere. Der kan være problemer med gnid ægtheder. Når Helle er helt færdig med farvebadet kan badet neutraliseres ved at tilføres eddike, hvilket giver en PH-værdi på syv, således at vandet kan hældes direkte ud i afløbet.
Skrevet af Fanny Menaka Dons
