Skip to content Skip to sidebar Skip to footer

Billedkunstner og teknolog, Anders Aarvik, har arbejdet i grafisk værksted på anden del af publikationen, “I søgen af en urteknik”. Denne fortsættelse kaldes “Hvirveldyrenes rum” og rækker ud over teknik og teknologi som et udsagn om tænkning via eksponering af kunstværker og kulturelle objekter til et sted, hvor teknik opløses, det levende spirer og det som findes, findes i rummets temporalitet.

Aug. 2021

Udgangspunktet for dette udviklingsophold har været en kulmination af tre undersøgende parametre:

1) ætsningens potentiale for overførsel af billeder

2) et socialt rum, hvor fraværstilstanden er forbundet med forbindelse og en form for bemyndigelse

3) en tænketank for kollektive, performative handlinger.

De tre parametre rystes ind i hinanden efterhånden som produktioner, samtaler og materialiseringer opstår og bliver til én sammenhængende aktivitet. Parametrene er forankret i ét billede: En rygsøjle, der rækker ud over det interne sympatiske nervesystem, der isoleret forbinder sig til sin egen krop, til et eksternt sympatisk nervesystem, der forbinder sig åbent til entiteter omkring sig. Dvs. rygsøjlen kan ses som en antenne.

Procesnote foretaget i London, maj 2021

”Jeg graver i affaldscontaineren. Jeg ser nogle palmeblade. Jeg tænker på, hvordan deres midterste del er som min og din. Jeg søger på internettet efter palmeblade. Jeg er sikker på, at det er en koloniseret plante, en tropisk plante, der blev bragt hertil. Jeg finder ud af, at lige præcis denne type palme har sin mest optimale tilstand i koldt vejr. Det er en europæisk sort (Phoenix Theophrasti) af en palme, en af to typer. En mulig fejlagtig antagelse om, at planter er langt fra menneskets anatomi.

Jeg læste, at det er en af de få bladtyper, hvor midterdelen, der deler bladene, faktisk kaldes ‘spine’ (rygsøjle, red.). Jeg placerer palmebladet som en forlængelse af rygsøjlen på et hvirveldyr. Palmebladene er bevaret med det, de absorberede i affaldscontaineren: sneglelort og sneglehuse.
Jeg stikker bladene i leret, der er ekstraheret fra jorden, og former leret til en rygsøjle.
Det tager cirka 5 minutter at lave en rygsøjle med fire forskellige slags tryk: et til at danne ’pølsen’, der derefter placeres på jorden. Derefter trykker jeg med min tommelfinger og pegefinger på hver side med mellemrummet på en tommelfinger mellem hvert tryk. Jeg bruger håndtaget på et af mine keramiske værktøjer til at trykke mellem hver af de tidligere pressede steder. Derefter tager jeg hver række og trykker dem sammen. Hver række danner nu det, der kan opfattes som hvirvler og i sin helhed, en rygsøjle.”