Fra grafikværkstedet på Gammel Dok
I juni 2008 arrangerer Billedkunstnernes Forbund (BKF) i samarbejde med Statens Værksteder et kursus i litografi for professionelle billedkunstnere.
Kurset er en introduktion til litografi med fokus på den håndværksmæssige håndtering af teknikken. Der vil blive gennemgået forskellige teknikker anvendt på sten, ligesom belysning og tryk af offsetplader på håndpresse vil blive introduceret.
Kurset omfatter demonstrationer af arbejdsprocesser og vil fungere som et arbejdende værksted, hvor deltagerne udfører egne arbejder i samspil og samarbejde med den professionelle trykker og de øvrige deltagere. Erfaringen viser, at vejledning og samarbejde med en særdeles rutineret trykker er meget udviklende og inspirerende selv for drevne grafikere.
Underviser
Underviser på kurset bliver Jan Andersson, der er uddannet af den legendariske I. Chr. Sørensen og overtog dennes litografiske værksted i Hjørring. Jan Andersson leder nu Det grafiske Værksted i Torshavn på Færøerne.
Max. deltagerantal: 12
Egenbetaling: kr. 1.500 inkl. basismaterialer og forplejning. (for ikke Bkf-medlemmer er prisen kr. 2.000)
Tilmeldingsfrist skriftligt pr. brev eller email til BKF senest d. 15. april (Kort motivationsskrivelse vedlægges tilmeldingen).
Billedkunstnernes Forbund
Vingårdsstræde 21
1070 København K
Tlf.: 33 12 81 70
E-mail: bkf@bkf.dk
Deltagerne vil blive registreret efter først-til-mølle-princippet.
Bemærk: Tilmelding skal ske til BKF – ikke til Statens Værksteder for Kunst og Håndværk.
Tid og sted for kurset:
2.-13. juni 2008 (kun hverdage), kl. 10-16
Statens Værksteder for Kunst og Håndværk
Gammel Dok Pakhus
Strandgade 27 B
1401 København K
Se også www.bkf.dk