Skip to content Skip to footer
Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

2-dages kursus i visuel historiefortælling

februar 24, 2020 0:00 - februar 27, 2020 23:59

DKK2.585

Kursusbeskrivelse
Dette kursus vil udvikle dit visuelle narrativ og give dig idéer, inspiration og direkte implementérbare værktøjer, når du skal formidle din praksis i billeder.

At skabe en autentisk, let fordøjelig og visuelt sammenhængende fortælling om din kunst og din proces kan være med til at skabe opmærksomhed omkring dit virke og din tilstedeværelse på kunst- og designscenen. Men hvordan formidles dette på de sociale medier? Og hvordan øger du interessen for din kunst?

Vær til stede online
På kurset vil du få en dybere forståelse for, hvad det vil sige at være til stede online. Du vil få en indsigt i, hvordan Instagram kan benyttes som markedsføringsplatform, og hvordan du, ved at åbne op og dele  ud af din proces, kan opnå en langt større tilslutning til og forståelse af din kunst.

På workshoppen vil du blive introduceret til fotoredigering ved brug af apps, som hurtigt og effektivt, kan gøre det nemmere for dig at omsætte billeder til brug på sociale medier. En let hands-on workshop- og styling øvelse skal være med til at højne din forståelse for, hvordan du kan iscenesætte og skabe visuelt interessant indhold.

Ved kursets afslutning har du:

  1. Værktøjer til visuelt at fortælle om din kunst og din proces på sociale medier, hjemmeside og andre digitale platforme.
  2. En bred forståelse for brugen og virkningen af sociale medier, samt hvordan man er til stede online.
  3. Basale færdigheder i fotoredigering ved brug af apps.
  4. En ramme omkring dit eget visuelle narrativ.

Om underviseren
Anne-Sophie Rosenvinge er fotograf og influencer og arbejder med visuel kommunikation og formidling, både i eget regi og på vegne af designvirksomheder. Hun portrætterer processer, produkter og livsstil med sine følgere på diverse digitale platforme igennem visuel historiefortælling.

www.asrosenvinge.com
www.instagram.com/asrosenvinge

Ansøgning og målgruppe
Kurset henvender sig til professionelle udøvere inden for de æstetiske fag, som har brug for en mere sammenhængende visuel fortælling omkring egen praksis. Målet er at give dig modet til visuelt at fortælle om din praksis – ikke blot dit slutprodukt – men at dele hele din proces med offentligheden. Derved vil du opleve, hvordan denne kommunikationsform gør det muligt at være mere i øjenhøjde med dit publikum og potentielle kunder. Det vil i sidste ende gøre dig til en mere succesfuld kunstner / kunsthåndværker / designer.

Send dit CV og en kort beskrivelse af din interesse i og forventninger til kurset i en samlet mail til kursus@svfk.dk senest søndag d. 2. februar 2020.

Fakta
Kurset er bygget op over 2 dage med nogle dages interval. På den måde får du muligheden for at gå hjem og arbejde med de værktøjer, vi har udviklet sammen første dag og dermed have mere konstruktiv viden og spørgsmål med, som vi kan udfolde på andendagen.

Kurset består af 2 x 6 timer + muligheden for en skype- eller telefonsamtale, der samler op inden for en måned efter kurset.

Påregn en smule hjemmearbejde under workshoppen og ca. 1 times forberedelse inden. Deltagerne medbringer eget kamera eller smartphone.

Kursusprisen er inklusiv materialer og en lille forfriskning. Du skal selv medbringe frokost. Er du medlem af BKF, kan du få 25% rabat. Tilbuddet gælder for de første 20 tilmeldte på alle vores 2020 kurser.

Har du spørgsmål til kurset, ansøgningsproceduren eller andet, så send en mail til kommunikationsansvarlige Rebekka Lewin: rebekka@svfk.dk

Vi forbeholder os retten til at aflyse kurset, hvis der ikke er nok tilmeldinger.

Detaljer

Start:
februar 24, 2020 0:00
Slut:
februar 27, 2020 23:59
Pris:
DKK2.585
Begivenhed Kategori:

Sted

Statens Værksteder for Kunst
Strandgade 27B
København K, 1401 Danmark
+ Google Maps
Se Sted hjemmeside