Til artist talk med Kristoffer Ørum er der intet, der er givet på forhånd. Skal vi høre om, hvordan hans arbejde har udviklet sig fra billedhuggerfaget til det digitale medie, om ting, man kan tage og føle på eller om det, der sker mellem væggene? Vi ved det ikke, men én ting er sikker; Kristoffer kan tale meget og længe om det, der interesserer ham – om kunstens evne til at skabe sammenhænge eller det modsatte, om det, der ligger på kanten af kunsten – er det kunst, eller er det ikke? Om kunstens kritiske stillingtagen til alt det, vi i hverdagen tager for givet.
Af Rebekka Lewin
10. maj 2016
“Jeg tror egentlig, at det startede med, at jeg hoppede på en bustur med et projekt, som Kristoffer var medskaber af – ‘Radiant Copenhagen’ – hvor vi altså kørte rundt i en lille minibus med afskærmede vinduer, og så kørte der en videoprojektion inde i bussen. Vi var på guided tur i hvad, man kan kalde et fremtidsscenarie for København,” forklarer Matthias Borello fra Kunsten.nu, som agerer samtalepartner ved aftenens artist talk. I en bus fuld af køresyge kunstinteresserede blev Matthias introduceret for en af Kristoffers kunstneriske interventioner for første gang.
Det omtalte projekt var, ligesom så mange andre af Kristoffers samarbejdsprojekter, anderledes i den forstand, at det var vanskeligt at gennemskue, hvem der havde skabt hvad – hvilke kunstnere, der havde produceret tekst og billeder/video, og samtidig foregik det delvist på internettet og delvist i det virkelige liv. Kristoffer opererer i et felt, der for mange synes ubegribeligt, men som de fleste af os ureflekteret benytter hver dag. Han hacker sig ind på trådløse netværk i byens rum og skaber usammenhænge og undren. Når man forsøger at logge på en trådløs forbindelse, kommer man ind i et univers skabt af Kristoffer – det være sig mystiske billeder på skærmen, en video eller et billedkunstnerisk værk. Således skaber han interventioner i hverdagen, der hvor man mindst venter det.
Hverdagens usynlighed
“For mig at se, siger Kristoffer, hænger teknologi og hverdag i stigende grad sammen. Jeg er interesseret i, hvordan teknologien påvirker vores hverdag, og denne interesse udspringer af nogle helt klassiske avantgarde traditioner, altså nogle idéer om, hvordan kunst og liv hænger sammen – at det jeg laver, hænger sammen med det liv, jeg lever. Det handler i høj grad om at finde en måde at leve på inde i institutionerne. Det handler om at smugle nogle ting ind i en kontekst og se, hvad de kan gøre der.”
I atelier, plan 5 på Statens Værksteder hænger der således hverdagsobjekter i form af en vask og en brødkasse på væggen. I vasken ligger der en portion gammel spaghetti, som ligeså vel kunne være at finde i køkkenvasken i Kristoffers eget private hjem. Hensigten er at skjule et trådløst netværk i spaghettien som et symbol på hverdagens overvågning eller det skjulte, som konstant er til stede, hvorend vi bevæger os. Et andet sted i lokalet står en arkitektonisk model af en skole, som Kristoffer har fået til opgave at udsmykke.
“Det er enormt fedt at få lov til at bygge permanente ting, som betyder noget for folk. Det er nok det tætteste, man som billedkunstner kan komme på at lave noget, som er verdsligt og brugbart i nogle menneskers liv. Her er tale om nogle børns hverdag – en institutionel hverdag, som jeg vil gøre mere åben i den forstand, at de skjulte ting såsom skemaplanlægning bliver synlige i det offentlige rum.”
Skolen består af to dele: en gammel 60’er bygning og en moderne tilbygning. Det er Kristoffers opgave at kæde de to bygninger sammen.
“Jeg vil lave en parade af skulpturer i samme kropsstørrelse som de forskellige elevgrupper. Skulpturerne vil bevæge sig gennem bygningen og følge skolens rytme. Så når der er skoleforestilling, kan skulpturerne agere scenografi, når det er sommer, kan de skygge for solen, og om vinteren kan de give læ og hygge. Hvert klassetrin har ansvaret for at flytte en af skulpturerne om fredagen. På den måde bliver værket en indikator for, hvad der rører sig på skolen og samtidig et samlingspunkt og en social event.”
Succeskriteriet er i Kristoffers øjne en bevidsthed hos befolkningen omkring de systemer, der omgiver os. Det er vanskeligt at måle effekten og reaktionerne fra folk, der bevæger sig i det offentlige rum, men i visse tilfælde kan det lade sig gøre. F.eks. i forbindelse med projektet Captive Portal, hvor man røg direkte ind i et formidlet kunstværk, når man forsøgte at logge på internettet udvalgte steder i København under Copenhagen Art Week 2015. Her kunne Kristoffer måle hvor lang tid, der blev brugt på de enkelte værker og samtidig holde øje med, hvor i byen hans publikum befandt sig. Det komplekse ligger i, at der som sådan ikke er noget rum for den slags kunst, som lever på kanten af institutionerne. Netop derfor forsøger Kristoffer at koble hverdagens objekter med det trådløse indeni. På den måde er der en fysisk hverdagsting at forholde sig til sammen med det mere uhåndgribelige.
Her kan du se et sammendrag af artist talk med Kristoffer Ørum – filmet og redigeret af Erik Nørgaard Gravesen:
—
Om kunstneren
Kristoffer Ørum (1975) er uddannet fra Goldsmiths University i London, 2004 og det Kongelige Danske Kunstakademi, Billedhuggerskolen 2006.
Han beskrives bedst som en Københavnerbaseret interdisciplinær kunstner, forsker og arrangør. Han har udstillet i både ind- og udland og haft mange kunstneriske samarbejder på tværs af faggrænser.
