Skip to content Skip to footer

Jeanette Hilligs værk “Spurgt” fra 2010. Udstillingen “For sidste gang til Brøndby Strand” kan ses på Overgaden frem til d. 11.april. Foto: Anders Sune Berg.

Læs mere om Jeanette Hillig på SVK her

Netop nu kan Jeanette Hilligs udstilling ”For sidste gang til Brøndby Strand” ses på Overgaden i København. Forud ligger måneders intensivt arbejde på Statens Værksteder, bl.a. med tilblivelsen af det største værk, kunstneren hidtil har lavet. Her fortæller hun om udfordringerne med at udvælge objekter og arbejde i flere medier – og ikke mindst om sit forhold til begrebet rum og til malingen som komponent i sine værker.

Februar 2010

Du har nævnt, at dine værker kan siges at befinde sig i krydsfeltet mellem maleri og skulptur/installation. Hvad betyder det for dig at kombinere medier og udtryksformer i dine værker?
”Det, at jeg kombinerer alle slags materialer, objekter og maling, er en arbejdsmetode, som jeg benytter mig af for at opnå et givent resultat, mere end det er et forsøg på at placere min praksis et helt specifikt sted rent mediemæssigt. At jeg er havnet netop dér, hvor det umiddelbart ser ud som om, at jeg balancerer mellem maleri og skulptur, er blot resultatet af en udvikling, der er gået fra, at jeg førhen arbejdede udelukkende med maleri, og til at jeg mere og mere er begyndt at bruge objekter i mine arbejder. Nu er disse elementer smeltet sammen, og selv ser jeg det som ét samlet udtryk.”

Hvorfor besluttede du dig for at bevæge dig mere over i det skulpturelle/installatoriske?
”Det var under min studietid, at jeg begyndte at interessere mig mere for det tredimensionelle. Tidligere hen havde jeg en lille aversion mod skulptur, fordi jeg mest havde stiftet bekendtskab med værker hugget i granit eller støbt i bronze. Jeg syntes dengang, at det var lidt gammeldags. Men på Akademiet blev jeg introduceret for kunstnere som Donald Judd, Jessica Stockholder, Isa Genzken, Richard Tuttle og andre, som jeg syntes var utroligt spændende. De arbejdede alle med skulptur på en for mig uopdaget måde og tænkte rum og flade som helheder.”

Der er noget markant fysisk over dine værker, bl.a. med malingen som løber ned over objekterne. Det giver beskueren et særligt indtryk af at være iagttager til en proces, der sker lige nu og her. Hvilke tanker gør du dig om det?
”Jeg er selv interesseret i den umiddelbarhed, der ligger i en hældt eller kastet malingklat. Det giver en kontrast til de mere retlinede flader og maskinfremstillede former, jeg ellers bruger. Selve processen, handlingen bag et malingkast, er ikke vigtig for mig at formidle, selvom energien bag det godt må fremgå af skulpturen. Det er jo ikke en performance, jeg har gang i, og det er snarere det færdige visuelle udtryk, jeg vil fremvise.”

Hvad er det, malingen som medie kan, og er det muligt at betegne dine skulpturer som værende tredimensionelle malerier?
”Maling er for mig en ligeså gyldig komponent i en skulptur som for eksempel et stykke metal eller et toiletbræt, der har en given form og farve. Ulig de andre genstande har maling som udgangspunkt ikke nogen form, men er flydende. Dette kan jeg udnytte i processen, og malingen bliver ofte “beviset” på den handling, der har fundet sted under tilblivelsen af en skulptur. For eksempel kan en balje med maling være tippet, så den flydende masse bevæger sig ud i sit eget mønster, indtil den stivner.”

Hvordan forholder du dig til begrebet rum, når du skaber dine værker?
”Faktisk tænker jeg meget mere i flade end i rum, når jeg arbejder. Det er nok et levn fra dengang, jeg udelukkende malede. Derfor har mine skulpturer ofte en forside, hvorfra de fungerer bedst og en bagside, fra hvilken der ikke er helt så meget dynamik. Mange af mine skulpturer hænger også på væggen, hvilket understreger dette. Dog bruger jeg rummet til at understrege forskellige funktioner og muligheder i et værk. F.eks. hvis maling flyder fra et objekt ud over en væg og ned til gulvet. I sådanne tilfælde er det en meget bevidst stræben efter at forbinde de forskellige flader i et rum.”

Projektet med jollen – som er blevet til værket “Spurgt” – virker større end nogle af de andre værker, du har arbejdet på – hvordan har det været at komme op i disse størrelsesforhold, og hvad betyder format for dig?
”Jollen er den største ting, jeg har lavet. Det har været svært for mig at arbejde på den, fordi jeg i processen har taget imod materialemæssige råd fra forskellige mennesker. Først arbejdede jeg på den efter råd fra en båd-sagkyndig. De materialer, han anbefalede, var temmelig giftige og beregnet på, at jollen skulle i vandet. Så jeg fortrød det undervejs, også fordi malingen havde svært ved at tørre pga. vejrforholdene. Senere fulgte jeg en andens råd og siden en tredjes, og det har ikke været en god fremgangsmåde! Bortset fra det har det været sjovt at komme op i størrelse, og jeg vil rigtig gerne arbejde videre i større dimensioner. Men næste gang vil jeg bruge mere tid på det forberedende arbejde, så der ikke opstår så meget forvirring undervejs.”

Hvilke kriterier bruger du, når du udvælger de objekter, som anvendes til dine skulpturer?
”Jeg har ikke nogen klar definition af, hvad jeg må og ikke må bruge af materialer. Men ofte benytter jeg genstande, der ikke er hverken for feminint eller maskulint ladede. Jeg er nemlig ikke interesseret i at fortælle en kønspolitisk historie. Samtidig er jeg også bevidst om, at sammensætningen ikke bliver for symbolsk. Det er sket, at jeg har sat to “uskyldige” genstande sammen, og lige pludselig opstår der en historie, som jeg slet ikke er interesseret i at fortælle. En sidste ting, jeg leder efter i en genstand, er funktion. Ofte bruger jeg ting, der kan noget, f.eks. spænde, spidde, gribe, flyde – og så skal de selvfølgelig have noget rent visuelt gods.”

Der må være nogle bestemte tekniske udfordringer, du står overfor i hvert eneste værk. Hvilke særlige udfordringer har der været denne gang?
”Hver gang jeg finder en genstand af et ukendt materiale, skal jeg finde ud af, hvilke andre materialer den fungerer sammen med. Hvis jeg ikke har researchet nok, kan det resultere i, at f.eks. malingen krakelerer, eller der kan opstå andre uforudsete ting. Det sker ofte, fordi jeg bliver for ivrig og godt vil opnå et hurtigt resultat. Som nævnt har jollen drillet mig lidt. Men sådan noget må jeg bare tage som en læringsproces, og så bruge det til næste gang, jeg står i en lignende situation.”

Ved du allerede før udstillingen, hvordan de forskellige værker kommer til at interagere med hinanden?
”Mine arbejder er alle bygget op omkring det visuelle, som spiller en fremtrædende rolle. Derfor prøver jeg – inden jeg går i gang med en række arbejder – at planlægge dem, så farver, volumener, materialer osv. varierer og harmonerer indbyrdes. Derudover er en anden fællesnævner for værkerne en legen med, hvad objekterne i hver individuel skulptur kan. Hver skulptur har sin egen lille funktion. I nogle tilfælde kan de f.eks. holde deres egen vægt, balancere eller flyde på den rigtige måde. I andre tilfælde kan de ikke, men prøver at imitere det alligevel. Dette er forhåbentlig også med til at skabe en rød tråd gennem udstillingen.”

I hver enkelt titel, du giver dine værker, ligger også en fortælling – og nogle helt særlige associationer. Hvilken betydning har navngivning af værket for dig, og hvilken ekstra dimension er det, du ønsker at føje til med ordene?
”Mine arbejder er i sig selv meget konkrete, så de mere historiefortællende titler bruger jeg som kontrast til det formelle. Titlerne er ikke møntet på at servere en bestemt måde at forstå værkerne på, men er mere en lille åbning ind til dem, noget der kan vække en lille nysgerrighed, et minde eller lignende.”

Hvor finder du din inspiration inden for landets grænser og på den internationale kunstscene?
Af kunstnere, jeg er meget interesseret i, kan nævnes Ritchard Tuttle, Donald Judd, Isa Genzken, Blinky Palermo, Jessica Stockholder, John Beech, Marcel Duchamp, Rauschenberg, Roman Signer, Fishli & Weiss…. Mange forskellige kunstnere med temmelig forskellige interessefelter.”

—-

Om kunstneren
Jeanette Hillig er født i 1977 og uddannet fra det Kongelige Danske Kunstakademi 2002-2008 v. professorerne Peter Bonde og Jesper Christiansen.