Arkitekt, Else-Rikke Bruun, og billedkunstner, Malene Bach, arbejder på at videreudvikle projektet Foldable Sidetable, der oprindeligt blev udført til åbningsudstillingen af design- og kunstgalleriet SUPEROBJEKT i 2013.
Billedkunstner, Mette Ussing, arbejder sammen med filminstruktør, Jørgen Lyd Nielsen, frem mod udstillingen Nærvær, der skal vises på Galleri Tom Christoffersen til juni 2016.
Arkitekt, Mika Friis, har arbejdet i træværkstedet på sit projekt Hakuri. Med udgangspunkt i at videreudvikle et møbel, har hun undersøgt samlingsteknikker gennem forskellige konstruktioner i træ.
Møbelsnedker, Rasmus Fenhann, eksperimenterer med at skære kvadratiske rammer på CNC-fræseren. Eksperimenterne udføres til brug for to borde, hvoraf det ene med navnet Ratio er optaget til REFORM Design Biennale 2016, mens det andet, Thin Cubes, vises på Snedkernes Efterårsudstilling 2016.
Søren Lose har haft adgang til Det Nationale Fotomuseums arkiv med mere end 17 mio. billeder. I fotoværkstedet har han udvalgt billeder af konkrete bygningsværker og anonyme konstruktioner fra arkivet for at skabe komplekse billedcollager i stort format og rumlige objekter. Læs mere om projektet
Arkitekt, Kevin Hviid, arbejder på en kunstnerisk bænk, der er optaget til REFORM Design Biennale 2016. Bænken hedder ’Bob’ og er inspireret af den italienske gruppe af arkitekter og designere, Memphis.
Designer, Rasmus Warberg, arbejder på en skænk, der er optaget til REFORM Design Biennale 2016. Rasmus har arbejdet med en skulpturel tilgang til formgivningen, som ellers ofte er forbeholdt siddemøbler.
Tekstildesigner, Tina Ratzer, eksperimenterer med prototyper i træ til brug for fremtidige udsmykningsopgaver. Projektet er en videreudvikling af et forsøg, hun startede i 2008 på Nordisk Kunstcenter Dale i Norge.
Jakob Ingemansson har arbejdet i træværkstedet på sit projekt med arbejdstitlen ’Lys fra kilden’, hvor han vil bruge en meget kalkholdig kilde i Sydfrankrig til at fremstille lamper.
Designer, Alvilde Sophie Holm, re-designer i metal- og træværkstedet sit skrivebord ’A Desk’.
I Store Formater arbejder Veo Friis sammen med billedkunstner, Mikael Thejll, på en totalinstallation til en fælles udstilling ved Møstingshus i januar 2016.