Skip to content Skip to footer
Næste ansøgningsfrist: 6. maj 2024 kl. 24:00
MDF med fræsede skrifttegn og bronzefigur

Epifyt

I træværkstedet arbejder billedkunstner Christian Bang Jensen på en serie sokler med CNC-fræsede skrifttegn. Soklerne indgår i udstillingen Epifyt i Cobra-rummet. Ligesom en epifyt gror på andre planter, finder Christians værker næring i udstillingsrummets loft, som er dekoreret af en række Cobra-kunstnere.

Read more

Memes

På gulvet i Atelier Plan 2 ligger et puslespil af nummererede fyrretræslister. Astrid Myntekær har med inspiration fra den hollandske kunstbevægelse De Stijl og især Piet Mondrians rektangulære kompositioner konstrueret tre arkitektoniske skulpturer.

Read more

Jytte Høy - skulpturer til "Freestyle Island"

Freestyle Island // Kämpetorp

Da Jytte Høy fik til opgave at udforme fire skulpturer til Kämpetorpsskolan, vidste hun godt, at det ville blive en længerevarende proces. Hun brænder for sin idé om at få skolegårdens træer til at genopstå som skulpturer, og samtidig er der lidt mere frihed i et sideløbende udstillingsprojekt.

Read more

Værk/møbel til MINDCRAFT18

På et bord i metalværkstedet blandt håndtegnede og digitale skitser og andre billeder ligger et gammelt fotografi af en kæmpe kaktus. Dens utallige arme strækker sig op mod himlen, og ved dens fod står en mand, forsvindende lille i forhold til den enorme, hårdføre plante. Kevin Hviid skaber en kæmpe bænk i jern til Mindcraft18. Bænkens størrelse og konstruktion har en effekt, der minder om kaktussens; mennesket bliver forsvindende lille, bliver en lille del af noget større.

Read more

Anne Brandhøj: Svindrevner

På en høvlebænk ligger store træstubbe med bark, knaster og årringe. Det er ikke ofte, man ser frisk, grønt træ på træværkstedet. De fleste køber det tørret fra savværket. Møbeldesigner Anne Brandhøj har allieret sig med en træfælder, som har foræret hende frisk træ. Hun laver eksperimenter med svindrevner – de revner, der opstår i træet, når det tørrer. Hun vil fremhæve revnerne, lave en fastlåsning af den ved hjælp af metal og sten og på den måde gøre opmærksom på de mange kræfter, der er i træet.

Read more

Værk til Odenplan station i Stockholm

Til en stor udstillingsmontre på metrostationen Odenplan i Stockholm, der tidligere husede et museum for offentlig trafik, skaber Vibe Overgaard et værk i træ og ler samt fotodokumentation af en performance, hvor dansere interagerer med et stillads. Hvilke historiske, processuelle og politiske fortællinger og forestillinger bærer materialer som træ og ler i sig? Hvilke kropslige og sociale handlinger ligger bag en fikseret og udstillet konstruktion?

Read more

Eske Rex: Udvikling af nye skulpturelle arbejder

Med udgangspunkt i en stærk fascination af træet som materiale og dets potentiale skaber Eske Rex værker i stor skala. Sporene, der efterlades i processen, forbliver synlige og bidrager på den måde til værkernes endelige udtryk og mange fortællinger. Hans arbejde i Store Formater går i to retninger: flækkede egetræsplanker hvisker om de træer, de engang var, mens stramt komponerede træskulpturer taler om menneskelig kultur og tæmmet natur.

Read more

Den Sydkinesiske Panda, som var ekstra begejstret for farver

I det store fotoværksted pyntes der op til fest. Arkitekt Tyra Dokkedahl og grafisk designer Signe Emma Kristjansen er ved at lave en film om en panda, der bor i Sydhavnen. Fortællingen har Tyras bror skrevet. De skaber et delvist psykedelisk og socialrealistisk univers med brug af en mængde forskellige materialer. Arbejdsprocessen er åben og legende. Idéerne springer ud af det forhåndenværende materiale, og intet er for tosset til at blive prøvet af.

Read more

Echo

Under titlen Echo arbejder smykkekunstner Josefine R. Smith med sine hænder og håndværket som udgangspunkt for store smykker i træ, zink, kobber og stål til en udstilling i München. Hun gentager, forskyder og forvrænger de samme former i forskellige materialer. Ligesom lyd reflekteres fra en overflade som et ekko, reflekteres de små træ- og metalkroppe fra hendes hænder.

Read more

Mørkt DNA

På træværkstedet har billedkunstner Mette Borup ombygget og sprøjtemalet et gammelt jalousiskab. Skufferne skal indeholde træsnit og linoleumstryk, som hun, sammen med andre grafiske tryk og mere rumlige værker, skaber til soloudstillingen Mørkt DNA. Hun arbejder med skjulte forbindelser på tværs af forskellige materialer og sfærer. Psykologi, biologi, astrofysik og metafysik bindes sammen gennem materialeundersøgelser, der viser, hvordan alt er gjort af samme stof, hvordan alle tings DNA springer ud af det samme. Menneskets byggesten forbindes med stjerneeksplosioner i universet.

Read more

ALM. Chair

Den norske designer, Peter Johansen har fremstillet en stabelstol til Danish Designmakers udstilling, ”En hyldest til hverdagen”. En stol, der er fremstillet ud fra et mantra om nærvær og genkendelighed i materiale og design.

Read more