Skip to content Skip to footer

Thorbjørn S. Andersen: Colour Slides

Under sit ophold på Statens Værksteder for Kunst har Thorbjørn brugt it-værkstedet til at gennemredigere fotoserien Colour Slides. Serien blev udviklet gennem udvælgelse af billeder og fastlægning af colour grade, og der blev foretaget et ekstra fotoshoot. Billederne blev printet på mat papir i store formater.

Read more

Filiz Kuvvetli

Filiz Kuvvetli: Limning af masonit

Samtidskunstkonservator Filiz Kuvvetli har været på Statens Værksteder for Kunst for at undersøge, hvordan man bedst reparerer brud på masonitplader, som især blev anvendt i 50-, 60- og 70’ernes malerier. Hun er, hvis hun selv skal sige det, meget tilfreds med resultatet, og et værk af Poul Gernes er nu så godt som dengang, det blev til i 1973.

Read more

Louise Sass: Over jorden – under himlen

Tekstilkunstner Louise Sass er en af 11 kunsthåndværkere og designere, som er blevet inviteret til at skabe stedsspecifikke værker til udstillingsrækken TIL STEDEt i Bagsværd Kirkes gallerigang. Over jorden – under himlen er en installation med 5 tekstile kompositioner monteret på staffeli-lignende trækonstruktioner. Louise har ladet sig inspirere af forskellige træk i kirkens arkitektur; De vandrette linjer i tekstilerne og staffelierne leger med linjespillet i gallerigangens stringente modulsystem og de eksisterende ophængningsskinner. Konstruktionerne læner sig op ad væggen som et selvstændigt og nyt lag i gangen, men bygger videre på Jørn Utzons arkitekturprincip, hvor alle elementer er synlige.

Read more

Stains & Remains

På tekstilværkstedet eksperimenterer designeren bag tøjmærket Tabernacle Twins, Vibe Lundemark, med det ustyrlige og ukontrollerbare i arbejdet med analoge trykteknikker i stor skala. Gennem sine farverige eksperimenter udvikler hun nye elementer til sit tekstile udtryk.

Read more

malene bach

Lysobjekter til kunstnerisk udsmykning af Dansk Center for Partikelterapi, Aarhus Universitetshospital

På SVK arbejder Malene Bach på en stor kunstnerisk udsmykning af Dansk Center for Partikelterapi ved Aarhus Universitetshospital. Hun insisterer på at lave det hele selv, så projektet får lov at forme og udvikle sig undervejs; så hun i løbet af arbejdsprocessen har mulighed for at improvisere, blive klogere og få det fulde potentiale ud af det. Med brug af metalværkstedet, træværkstedet og flere atelierer har hun sammen med to hjælpere, arkitekt Gudrun Krabbe og tekstildesigner Benjamin Rask, udviklet og konstrueret seks farverige lysobjekter, der skal give styrke og kraft til patienterne på deres vej mod strålebehandling.

Read more

Hoved på blokken

Oversvømmede skove, væltede tårne, brakvand, sump og råd udgør inspirationen for Hanne Ravn Hermansens farverige træsnitsmotiver.

Read more

Tina Uhrskov

Iris og Småtingsafdelingen + Otte Salmer

I tekstilværkstedet udfordrer Tina Uhrskov serigrafiens uniforme massetryk og arbejder i stedet med unikamotiver i de store silkerammer. Hun eksperimenterer med vandmætning og raklernes farveopbygning i sine iris-tryk, hvis figurer skal indgå i udstillinger i Simeons Kirke og Cobra-rummet.

Read more