Skip to content Skip to footer
Næste ansøgningsfrist: 6. maj 2024 kl. 24:00

Nordic Follie

Arkitekt Rune Bundgaard trækker elementer ud af keramikkens verden og overfører dem til en arkitektonisk kontekst. På lerværkstedet udvikler han klinker af murstensler, som skal fungere som facadebeklædning til huse. Han eksperimenterer med lerets stoflighed, stenenes format, overflade og geometri og udvikler et ophængningssystem.

Read more

Værk til Odenplan station i Stockholm

Til en stor udstillingsmontre på metrostationen Odenplan i Stockholm, der tidligere husede et museum for offentlig trafik, skaber Vibe Overgaard et værk i træ og ler samt fotodokumentation af en performance, hvor dansere interagerer med et stillads. Hvilke historiske, processuelle og politiske fortællinger og forestillinger bærer materialer som træ og ler i sig? Hvilke kropslige og sociale handlinger ligger bag en fikseret og udstillet konstruktion?

Read more

Den Sydkinesiske Panda, som var ekstra begejstret for farver

I det store fotoværksted pyntes der op til fest. Arkitekt Tyra Dokkedahl og grafisk designer Signe Emma Kristjansen er ved at lave en film om en panda, der bor i Sydhavnen. Fortællingen har Tyras bror skrevet. De skaber et delvist psykedelisk og socialrealistisk univers med brug af en mængde forskellige materialer. Arbejdsprocessen er åben og legende. Idéerne springer ud af det forhåndenværende materiale, og intet er for tosset til at blive prøvet af.

Read more

malene bach

Lysobjekter til kunstnerisk udsmykning af Dansk Center for Partikelterapi, Aarhus Universitetshospital

På SVK arbejder Malene Bach på en stor kunstnerisk udsmykning af Dansk Center for Partikelterapi ved Aarhus Universitetshospital. Hun insisterer på at lave det hele selv, så projektet får lov at forme og udvikle sig undervejs; så hun i løbet af arbejdsprocessen har mulighed for at improvisere, blive klogere og få det fulde potentiale ud af det. Med brug af metalværkstedet, træværkstedet og flere atelierer har hun sammen med to hjælpere, arkitekt Gudrun Krabbe og tekstildesigner Benjamin Rask, udviklet og konstrueret seks farverige lysobjekter, der skal give styrke og kraft til patienterne på deres vej mod strålebehandling.

Read more

Livsytringer

Tegnestuen Studio Fountainhead insisterer på at lade arbejdet med at udvikle og bygge fysiske arkitekturmodeller tage sin tid. De insisterer på en legende, åben og intuitiv proces. For dem er modellen ikke blot et middel til målet (den færdige bygning), men derimod både en repræsentation og et værk i sin egen ret. Deres arbejde befinder sig i krydsfeltet mellem kunst og arkitektur.

Read more

Lydinstallation _Bryggebroen

Arkitekten Sabina Bonde Jacobsen skaber sammen med sin partner, musikeren Martin Hall, et stedspecifikt værk til undersiden af Bryggebroen. Værket er en hybrid mellem instrument og kunst og er inspireret af tibetansk buddhisme og af det maritime miljø, det skal optræde i.

Read more

Sunday Temple

I Huggegården har de svenskfødte arkitekter, Mia Frykholm og  Astrid Gabrielsson, samlet fyrretræsmoduler beklædt med IKEA-poser. I samlet tilstand går konstruktionen under navnet Sunday Temple og er et af de fem udvalgte finalist-projekter, til opførelse på CHART ART FAIR 2017.

Read more

R/LOOM

Skandinavisk og japansk håndværk mødes i et samarbejde mellem den svenske arkitekt Johna Hansen og den japanske væver Yuko Yokota. I projektet 'R/LOOM' sammenfletter de deres forskellige praksisser i en arkitektonisk installation, der, med udgangspunkt i vævens funktion og konstruktion, forholder sig til kroppens væren i rummet.

Read more

udstillingsmodel

Elementer af det fælles

Med sin udstillingsmodel løfter Anne Romme samværet i det traditionelle gårdmiljø op i etagerne. Modellen skal indgå i biennalen Works + Words, hvor den med sine flytbare vægge og åbne fællesrum skal diskutere måder at tænke lejlighedsfordelinger i fremtidens boligblokke.

Read more

la vaughn

Constructed Manumissions

La Vaughn Belles arbejde forholder sig kritisk til den danske kolonimagts indflydelse på de Amerikanske Jomfruøer. Efter sit første ophold i sommeren 2016 er hun nu tilbage på SVK for at færdiggøre værkerne Constructed Manumissions til sin soloudstilling, der gennem elementer af arkitektur, historie og arkæologi vil skabe et nyt narrativ, der udfordrer kolonihistorien.

Read more