Hvordan oversætter man tekstile vægtæpper til træ? Designer Kristine Engelbrecht har den seneste måned arbejdet med denne udfordring i træværkstedet, og er blevet mere hjemmevant i sit nye materiale, træet.
Kristine Engelbrecht har en baggrund som designer i den danske modebranche, og har siden 2012 haft sit eget firma A Hint of Neon, der laver interiørprodukter i tekstil og strik. I maj var hun inviteret til at udstille på Artstop (kurateret af Super Objekt og Charlotte Jul) under designeventet 3daysofdesign, og her forsøgte hun for første gang at oversætte sine tekstile vægtæpper til træ. Det er denne proces hun nu arbejder videre på i træværkstedet på SVK.
Behovet for et nyt materiale
Behovet for at arbejde med et nyt materiale mener Kristine er startet for mange år siden, som en langsom bevægelse væk fra den kommercielle tøjbranche. Hun uddyber:
”Det var et ønske om at få tingene ned i et langsommere tempo, at få lov til at fordybe sig, og at lave noget som har en anden værdi end modetøj.”
Kristine bevægede sig væk fra modebranchen ved at begynde at arbejde med boligtekstiler, først i samarbejde med andre, og herefter på egen hånd med firmaet A Hint og Neon. Her laver hun håndstrikkede produkter som tehætter og puder samt tekstile vægtæpper. I arbejdet med vægtæpperne var der imidlertid en slags irritationsmoment, Kristine forklarer:
”Stof gør hvad det gør; det krøller og folder, og jeg fik lyst at fiksere det. Jeg tænkte: Hvordan kan jeg gøre det her på en anden måde?”
I april var hun i Milano, hvor hun gik og kiggede på alle de flotte træmøbler i byen. Da hun fik øje på et tekstilt vægtæppe synes hun at det i sammenligning med møblerne så meget hjemmegjort ud og indså da, at hun gerne ville arbejde i træ. Da hun blev inviteret til at udstille sine tekstile vægtæpper på Artstop besluttede hun sig for at deltage med designs i træ. Hun havde på det tidspunkt fået kontakt til en snedker som hun kontaktede, og så kastede hun sig ellers direkte ud i at arbejdet med træet.
Relief og Collage
Kristine arbejder på SVK med to typer af designs: Relief og Collage, der begge tager udgangspunkt i de tekstile collager, vægtæpperne. I reliefferne arbejdes der med dybden fremfor farven, mens collagerne i farver er en mere direkte oversættelse af vægtæpperne.
Reliefferne laver Kristine i hånden, de første med et stemmejern på finerplader, siden på en fræser. Oprindeligt var hendes intention at benytte sig af CNC-fræseren på SVK, men hun erfarede gennem Ulrik, lederen af træværkstedet, at dette ville give hendes designs et lidt for perfekt udtryk, hvorfor hun valgte at fortsætte arbejdet i hånden:
”Det giver en nænsomhed og ujævnhed, som snakker godt sammen med tekstilerne. Det behøver ikke at være perfekt, man må gerne kunne fornemme den håndlavede kvalitet.”
Kristine har arbejdet på at få skabt et system af byggeklodser, som kun kan komponere nye relieffer ud fra. Klodserne skærer hun ud på rundsaven, som hun i starten var lidt nervøs for at bruge, men som hun nu er glad for at have som redskab. På båndsliberen får hun slebet kanterne glatte, og er meget tilfreds med den finish maskinerne kan give:
”Der er en kæmpe tilfredsstillelse at stå at skære træet, slibe dem og gøre dem helt klar til at blive limet eller indfarvet. Det bliver så ’færdigt’ sammenlignet med tekstilerne. ”
Planen er at få lavet et system af brikker til collagerne også, som hun kan arbejde videre med på sit eget atelier. Collagerne skal indfarves, og på SVK er sprittede oliepastelfarver blevet testet.
Både relieffer og collager bevæger sig på grænsen mellem værk og design; de må gerne se smukke ud på væggen, men med sin industrielle uddannelse og erfaring i bagagen tænker Kristine også i designenes funktionelle muligheder. Begge designs har Kristine monteret med en pen og to læderstropper, men ophængningen er ligeledes noget der udvikles på.
At gå til træ som var det stof
Arbejdet med sit nye materiale, træet, griber Kristine an som var det stof:
”Jeg har lyst til at arbejde med træ, som var det et stykke meget stift stof. Jeg er helt naiv i det nye materiale, og nu hvor jeg er begyndt at arbejde med træet, kan jeg se hvor meget jeg ikke ved om det.”
Kristine ser et stort potentiale i den ’naive’ eller måske intuitive tilgang til træet hun har lige nu:
”Jeg har en oplevelse af, at det er i det naive møde med et nyt materiale at der kan opstå nogle spændende ting. Jeg er allerede skolet i tekstilet, og har en masse erfaringer med det, så jeg ved hvilke resultater jeg får. Det ved jeg ikke med træet. ”
Efter mange år i en kommerciel branche, hvor der har stået nogle og ventet på at vurdere og eventuelt købe hendes produkter, er det befriende at få lov til at være studerende igen. Hun opfatter træværkstedet som en stor legeplads, med mange forskellige personligheder, hvor alle har den nørdede tilgang til fælles. Som et inspirerende miljø, hvor der arbejdes meget umiddelbart. For Kristine giver det hendes designs en værdi, som hun ikke kunne have tænkt sig til hjemme ved skrivebordet.
