Billedkunstner Malene Nors Tardrup nærstuderer en gammel messingramme, hun har fundet på et loppemarked. Herudfra laver hun en konstruktion i stål, som sammen med en række fotografiske værker, bliver til 5 skulpturer, der behandler Ærøs migrationshistorie.
Malene deltager i år på Ærøs skulpturbiennale, SommerSkulpturSøby. I den forbindelse arbejder hun på en række stedsspecifikke værker, der blander fortid med nutid og fotografi med skulptur.
Ved et garagesalg i Søby har hun fundet kimen til sit kunstprojekt; en kasse med gamle portrætfotografier af Ærøboere fra slutningen af 1800-tallet. Fra 1850 til 1920 udvandrede godt 300.000 danskere med skib til Amerika, heraf ca. 2.000 fra Ærø. De, der drog ud på jagt efter et bedre liv, forlod venner og familie på øen, men efterlod ofte et portrætvisitkort til evigt minde. Det er portrætter fra disse visitkort, Malene har fundet og bruger som afsæt i en serie skulpturer, der skal minde Ærøboerne, og danskerne i al almindelighed, om, at Danmark, der i dag modtager et større antal immigranter, engang blev betragtet som udvandrenation.
I de fotografiske værker har hun dobbelteksponeret de gamle portrætfotografier med fotografier, hun selv har taget i og omkring Søby på Ærø. Ved at sætte Ærø-emigranterne ind i de samtidige omgivelser skaber hun en forbindelse mellem nutidens danskere, og de, der dengang søgte ud. Således, mener hun, at man kan begynde at forstå bevæggrundene for emigration, og dermed også de immigranter, vi i dag modtager i Danmark.
Malene arbejder skulpturelt med fotografi, og i dette projekt blandes fortid og nutid ikke bare i billedet; også rumligt sættes de gamle fotografier i forbindelse med de samtidige omgivelser i Søby. De fotografiske værker printes på 150x92x1 cm store akrylplader og indsættes hver i en metalkonstruktion, så de bliver til 5 skulpturer, der placeres på henholdsvis havnen i Søby og en græsplæne inde i byen. Inspirationen til metalkonstruktionen har Malene fået fra en gammel fotoramme i messing. Med messingrammen som forlæg blæser hun i SVKs metalværksted konstruktionen op i stor skala.
Fra kaminhylden til det offentlige rum
Med en følelse af både fravær og nærvær, mimer skulpturerne den slags fotorammer, man har stående på en kaminhylde til minde om familiemedlemmer, der enten er rejst eller gået bort. I Malenes skulpturer blæses både billede og ramme op i stor skala, og det private minde rykkes ud i det offentlige rum, hvor det bliver til en fælles folkelig erindring.
”Det har vist sig at være noget af et puslespil”, siger Malene. Konstruktionen til de 150x92x50 cm overdimensionerede fotorammer består af ca. 20 forskellige metaldele, hvilket vil sige, at der i alt skal produceres og samles omkring 100 dele til de 5 skulpturer. Skulpturerne udføres i rustfrit stål, så de kan stå ude under skiftende vejrforhold. I udførelsen af de mange dele, skærer hun plader og massive stålrør til og bukker rørene. For at konstruktionen rent teknisk kan holde, svejses den grundigt sammen. Malene sliber og pudser efterfølgende for at gøre svejsningerne mindre tydelige.
Stålets hårdhed, skarpe kanter og sporene efter svejsningen giver skulpturerne et råt og industrielt udtryk. Malene overvejer at male stålet guldfarvet, så udtrykket bliver mindre industrielt, men hun er åben for, at skulpturerne tager sig anderledes ud, end hun først havde ventet. ”Det er umuligt at få dem til at ligne den gamle ramme fuldstændigt. Heldigvis er jeg mindre perfektionistisk omkring metalarbejdet end med fotografiet. Jeg har mere erfaring med fotografi og derfor et bedre overblik og mere kontrol over arbejdet. I metal er jeg mere ydmyg og derfor hurtigere til at gå på kompromis med udtrykket for, at noget rent teknisk kan lade sig gøre.”
At omsætte tekst og billeder til fysisk materiale
”Pludselig går det op for mig, at jeg stadig mangler at gøre arbejdet på billederne færdigt; jeg er blevet så bidt af arbejdet i metalværkstedet, at jeg næsten har glemt det.” På trods af manglende erfaring er det vigtigt for Malene selv at prøve kræfter med metallet. Da metalarbejdet til dette projekt er kompliceret, får hun hjælp af eksperter ude fra og rådfører sig løbende med værkstedslederen. Hun nyder at lære nye materialer at kende og at omsætte sine fortællinger, idéer og æstetiske og formmæssige krav til diverse fysiske tilstedeværelser.
Research, tekst og fotoredigering er Malenes spidskompetencer, og hun vidste allerede tidligt i processen, at hun ville bruge en blanding af egne fotos og fundet materiale. Hun startede ud med at eksperimentere med at lægge billederne oven på hinanden og i gamle arkiver begyndte hun at slægtsforske på udvandrede Søby-borgere. For at have noget konkret at arbejde med lavede hun nedslag i Fabricius-familien; en større slægt af Ærøboere. Hun søgte på afgange over Atlanten fra København og fandt Fabricius’er, der var udvandret fra Søby. På udvalgte billeder sætter hun tekstbider fra slægtsforskningen omkring Fabricius-familien ind, så fortællingerne forbindes med de gamle portrætfotografier af ukendte Ærøboere, som i dobbelteksponeringen lægges oven på fotografier af udvalgte steder på samtidens Ærø. Gennem disse eksperimenter med billed- og tekstmateriale skaber hun sin egen fortælling om emigration.
Skulpturerne, som konfronterer publikummet på Ærø med æstetisk behandlet historisk fakta, er med til at gøre fortællingen nutidig og aktuel. Malene, som i mange år har arbejdet i fotografi, søger i sin kunstneriske praksis mod en udvidelse af mediet ved at tænke det mere som et materiale end et egentligt billede. Hun bruger fotografiet som afsæt for sine skulpturer og finder måder at fremvise det på, som gør billederne rumlige og levende.
Skrevet af Laura Reumert
