Andre projekter
På lerværkstedet er Camilla Thorup ved at lave to menneskefigurer, som skal indgå i en soloudstilling på Horsens Kunstmuseum til efteråret. Begge figurer kredser omkring menneskekroppen i relation til andre kroppe og til den omkringliggende verden.
I Grafikværkstedet har Sara Lubich arbejdet med fotogravure til en udstilling i c4 projects og til en kunstnerbog. Værkerne tager afsæt i fotografiske studier af sne og marmor.
Lars Tingskov Mikkelsen arbejder i træværkstedet med et møblement til nybyggeriet The Shelter hos Deep Forest Art Land. Udgangspunktet er et stort ringformet dæk med pavilloner, der skal anvendes til besøgscenter for skulpturparkens gæster.