Hop til indholdet.

Projekt

Værker til Carnegie Award 2013

2013 / Billedkunst

Jun. 2013

På SVK skal billedkunstner Ib Monrad lave ophæng til værker til udstilling på Carnegie Art Award 2013 i Stockholm.

Værkerne er meget store tusch- og oliemalerier af byer og landskaber set i et ekstremt og bearbejdet perspektiv. Hans inspiration stammer fra mødet mellem kinesisk landskabsmaleri og hans viden om det vestlige centralperspektiv.

Det ene af værkerne, et meget stort triptykon, er monteret på krydsfinersplader med akrylplader foran. De er lavet i et system, som på den ene side understøtter de store rispapirsark, og på den anden side kan skilles ad og samles igen for transportformål.

> Læs artikel om Ib Monrads arbejde med perspektivet

Hele projektet er inspireret af kinesiske bjerg- og vandmaleri, og derfor er flere af billederne udført i denne traditions materialer; tusch på rispapir. Rispapiret er stærkt sugende, og Ib har måttet lære sig 4 grundprincipper for at lægge tusch på papiret.

Pointen i teknikkerne er, at strøget fra penslen lever et dobbeltliv dels som tusch i et skriftagtigt univers, dels som en repræsentation af et motiv. Når billederne er malet i tusch, kan Ib senere udføre dem i olie, som det er tilfældet med ”Evolution loop” og ”Triptykon”, og som det også bliver tilfældet i hans næste store projekt.