wVertikale og horisontale linjer med systematiske jævne mellemrum er det, der udgør et ternet mønster. Men hvor meget kan linjerne egentligt forskydes, brydes op eller opløses, før det ikke længere er tern? Og hvad sker der, når man påfører tern på en form? Det har tekstildesigner Stine Aagesen sat sig for at undersøge.
Blandt afsættene for projektet er et billede af nogle kutteklædte personer, som Stine har bemalet med tern i forskellige farver og størrelser. ”Nu ligner de en blanding af psykedelisk farverige burka-klædte kvinder med lyssværd og en visuel fremtidsvision for en gruppe skotter i klantern.”Hun uddyber: ”Tern er for mig mest interessant, når de er i kontekst af en form, og ikke som en traditionel tekstilbane, der hænger fladt i et overskueligt forløb,” og det minder billedet hende om. Med dette fokus har Stine udviklet forskellige teknikker til undersøgelserne.
I Tekstiltrykværkstedet på SVK har Stine pustet en stor badebold op og beklædt med formsyet hvidt tekstil. På den har hun lagt et grid-mønster med tape. Afstandene mellem linjerne er ikke jævne og skaber dermed en lettere optisk forvrængning af den ellers runde form. Herefter har hun påført remasolfarve med airbrushteknik og fjernet tapen igen, så det ternede mønster opstår i negativet, hvor tapen har hindret farven i at trænge ind i tekstilet.
I en anden undersøgelse maler hun tern med remasolfarver direkte på en silketrykramme. Hun maler med 2-5 forskellige farver, som hun lige som på en væv ”skyder” ind og skaber det ternede mønster med. De første linjer danner løbebaner for de efterfølgende farver, så de løber ud i de forvejen malede linjer og blander sig med hinanden i et mere og mere opløst ternet mønster. Derefter overfører hun mønsteret til tekstil med almindelig silketryksteknik med rakel.
Men Stine er ikke helt tilfreds: ”Den power, der er i penselstrøgene på rammen, vil jeg gerne have med på tekstilet og det er den ikke endnu”. Hun overvejer, hvilke teknikker og materialer, der kan fremme intensitet i udtrykket på tekstilet, men har ikke løst det endnu, i september 2013.
For at indarbejde denne tern i en form monterer hun det det på nogle runde bløde former. Tekstilet folder, der, hvor det trænges rundt om de mest tredimensionelle områder, og folderne skaber brydninger og nye mønstre. Om resultater siger hun:
”Som de hænger der på væggen ligner de en slags abstrakte jagttrofæer, og ternene gør, at de bliver til en slags klan-trofæer.”
Stine arbejder mod at udstille projektet, men har ikke sat en bestemt dato for det.
