Emil Salto arbejder i SVKs sort/hvid mørkekammer på et projekt, der er baseret på idéen om et rigidt, matematisk system fejllæst som poesi.
Opskriften på systemet lyder som følger: Der opstilles rækker af alle tænkelige kombinationer af elementerne A, B, C, D, her bestående af grundformerne A: trekant, B: firkant, C: cirkel, D: abstrakt element. Tilføjelsen af et abstrakt element til et velproportioneret system bevirker, at systemet degenererer og føres ud af kontrol. Ingen ved, hvad det vil ende ud i, men det kan aflæses som et hemmelighedsfuldt og kodet sprog.
Emil beskriver det som en permutation af elementerne A, B, C, D, der går i selvsving.
“Når jeg står med det i mørkekammeret, opstår der en indre logik imellem mig selv og mit arbejde. Kombinationerne er uendelige, og det medfører, at hjernen køres træt som en form for trancetilstand.”
Udover dette handlingssystem skaber Emil et scenerum, og med udgangspunkt i den performative handling med sig selv og en filmboks som omdrejningspunkt, afsøger han Shamanismens indsigt i mørkets krafter.
Det matematiske system og mørket bliver centrum for den fotografiske registrering og igennem en lang insisterende indsats i mørkekammeret, udfordrer Emil sin egen rastløshed og gransker sin underbevidsthed for at finde nye sammenhænge og symbolikker.
