Væver og tekstilkunstner Jette Gemzøe skal på væveværkstedet arbejde på en større udsmykningsopgave.
Andre projekter
I Konserveringsværkstedet på SVFK har Filiz Kuvvetli arbejdet på konserveringen af Emil Westmann Herts kunstværk ‘Telt’.
I henholdsvis fotografi og tekstil samarbejder Joyce Vlaming og Rikke Nilsson om en udstilling, der fremfører en kritik af kosmetikindustriens rolle i moderne billedproduktion. Med fokus på farve- og sprogbrug undersøger de, hvad der ligger bag markedsføringen af en række kosmetikprodukter.
Billedkunstneren Amitai Romm har arbejdet med en skulpturel installation til udstillingsstedet Tranen på Gentofte Hovedbibliotek. Projektet er et slags parallelarkiv til biblioteket, bestående af en række olfaktoriske og billedskabende ‘maskiner’ omringet af, og sammenfiltret med, bibliotekets informationssystem og den bygning, de befinder sig i.