Hop til indholdet.

Projekt

Tredimensionel stoflighed

2016 / Design

Tøjdesigner, Marie Nørgaard Nielsen, arbejder på en serie af store tredimensionelle værker syet i stof. Hun udforsker samspillet mellem stoflighed og det to- og tredimensionelle.

Jun. 2016

Maries værker forestiller alle forstørrede kropsdele, der forholder sig til lyd og stilhed: øret, munden og sshy-fingeren. Desuden arbejder hun på forskellige variationer og sammensætninger af de tre motiver, så eksempelvis munden og øret parres i ét og samme motiv. Alle værkerne er i formatet 180 x 220 cm.

Tredimensionelle billeder i stof
Som tøjdesigner har Marie arbejdet med formforståelse og mønsterkonstruktion i mange år – en teknik, hun nu overfører til figurative billeder. I stedet for at tage udgangspunkt i kroppens proportioner, arbejder hun ud fra en flade. Ved at benytte mønsterkonstruktion i en utraditionel form som metode, frembringer hun således en tredimensionalitet i sine billeder. Hun har bevidst valgt motiver, som er udfordrende at udforme tredimensionelt, som eksempelvis munden med dens mange tænder.

Valg af materiale
Marie udvælger stof ud fra det enkelte motiv. Materialet skal kunne holde en form og samtidig bevare dets stoflighed. Hun går derfor efter stof med en vis tykkelse eller stivhed. Eksempelvis afprøver hun skum, møbelstoffer, stivnet materialer og kraftige uldkvaliteter. Hendes projekt er en undersøgelse af, hvad der sker med forskellige materialer, om de står af sig selv eller falder sammen.

”Jeg ønsker at undersøge, i hvor stor udstrækning formen på mine billeder defineres af materialevalget, og hvornår det er formsproget, der definerer stofligheden i materialet, om formen kan frembringes uden at bruge helt oplagte materialer som i forvejen kan formes, som man vil”, fortæller Marie.

Øret er udført i nappa, da den bløde kvalitet mimer de små dun på menneskets øre. Til munden har hun brugt vatteret madrasstof og 100 % uld, fordi hun forbinder materialerne med stilhed og ønsker at skabe billedet af en åben mund, der ikke kan frembringe lyde. Marie har bevidst fravalgt at anvende fyld i sine billeder, fordi projektet netop er en materialeundersøgelse – det er materialerne, der skal bære formen alene. Hun har desuden valgt at arbejde primært med lyse farver, fordi fokus for projektet er på formen og materialets struktur.

Sy-processen
Marie har indledt sit arbejde med at finde billeder af de forskellige kropsdele, og til munden har hun udformet en lille, tredimensionel model i papir for at kunne undersøge den fra forskellige vinkler. Hun har tegnet mindre skabeloner digitalt, som hun har overført til størrelsesforholdet 1:1 ved at printe i stort format. Hun tegner hver mønsterdel op på papir, så hun kan markere sømrum og pasmærker, før hun klipper dem ud. Mønsterdelene sys sammen med almindelige stikkesting på symaskine. Marie syr ikke nogen prøver på forhånd, men foretrækker at sy sine værker i første forsøg og så rette dem til efterfølgende. Eksempelvis ønsker hun at ændre mundens baggrund til en mørkere farve, så selve motivet træder tydeligere frem.

”Jeg har valgt forstørrede kropsdele som motiver, fordi jeg finder dem på én gang overvældende og besynderligt lette at forholde sig til. Temaet lyd vs. stilhed interesserer mig, fordi vi konstant har lyd omkring os, skulle vi få ørerne op for stilheden? Hvor stille kan det blive?”, fortæller Marie.

Hun påtænker at indgå et samarbejde med den hollandske mode- og kunstfilminstruktør, Maaike Fransen, og skabe flere lignende stofværker til en film.