Hop til indholdet.

Projekt

Træets ornamentik

2017 / Kunsthåndværk

På Træværkstedet udarbejder Else-Rikke Bruun skitser til sin kommende udstilling, med arbejdstitlen ”Metamorfoser”. Udstillingens tema er transformering af træ og finér samt fusionering af træ og finér med andre materialer og/eller håndværksteknikker.

Okt. 2017

Else-Rikke har på træværkstedet opstartet skitseringsprocessen af ‘Træets ornamentik’, et delprojekt som skal indgå i en soloudstilling, med arbejdstitlen
‘Metamorfoser’ og som udstilles i efteråret 2018 på Officinet i Bredgade. Prøverne skal viderebearbejdes i nov./dec. på et arbejdsophold på Nordic Artist Center Dale
i Norge.

Else-Rikke har tidligere arbejdet med at transformere træ og finér. For eksempel har hun eksperimenteret med finér, der, inspireret af tekstile teknikker, er blevet ”vævet” eller plisseret til dekorative skærmvægge. På den kommende udstilling vil Else-Rikkes supplere de tidligere værker, med projekter i massivt træ, der bearbejdes i et udtryk, der kobler blandt andet origami, arkitektur og keramik.

Skåret origami
Inspireret af den japanske papirfoldekunst origami arbejder Else-Rikke med repetitioner, mønstre, forskydninger og overlapninger. Hun bruger oregon pine og douglas fyr til sine eksperimenter. Fyrretræet har meget tydelige årer, som Else-Rikke ønsker at fremhæve ved forskellige snit og samlinger.

Med ‘Træets ornamentik’ vil jeg undersøge det massive træs iboende ornamentik, forklarer Else-Rikke om
sit projekt.

Det massive træ undersøges ved forskellige bearbejdninger: opskæringer, sammenlimninger, samlinger og udfræsninger. Else-Rikke skaber således mønstre med træets årer og farveskift i forhold til om det er plan-, kvart,- eller spejlskåret og om det er skåret skråt, lige eller kurvet.

Et møde mellem traditioner
Elses-Rikkes baggrund fornægter sig ikke i dette projekt, hvor der eksperimenteres med både keramik, møbeldesign og arkitektur. –tre fag, som Else-Rikke er uddannet inden for og kombinerer i både æstetik og teknik.

  • Faciliteter:
  • Udstillinger:
    • 09 Oktober 2017 - 31 Oktober 2017
    • Officnet
SVK, Gammel Dok Pakhus, Strandgade 27 B, 1401 København K, +45 32 96 05 10, [email protected]
Sekretariatet har åbent man. – fre. kl. 9-15. Lør. – søn. lukket.
CVR: 11887260