Smykkeformgiver, Helen Clara Hemsley, arbejder frem mod en retrospektiv soloudstilling på OFFICINET. Udstillingen tager udgangspunkt i Helens kunstneriske praksis gennem de sidste 22 år.
Helen Clara Hemsley arbejder under sit ophold på SVK i IT-værkstedet og Miniatelier M1, som hun har plastret til med Post-its for at visualisere en tidslinje over egen praksis. Hun eksperimenterer med forskellige præsentationsformer, da formålet med hendes ophold er at udtænke et passende udstillingsdesign til retrospektivet/sit oevre. Helen arbejder i grænsefeltet mellem billedkunst og kunsthåndværk, og med sit kommende projekt ønsker hun at forene de to udtryksformer i én og samme udstilling. Udstillingen vil inkludere et bredt udvalg af værker fra Helens spæde eksperimenter med tekstil, performance og videokunst til senere digteriske tekster og hendes nyeste broderede smykker.
Valg af værker og den røde tråd
Helen har arbejdet på at skabe et overblik over alle de værker, hun har frembragt gennem tiden, og hun eksperimenterer med forskellige sammensætninger af sine værker – at kombinere nye værker med gamle. Praktisk benytter hun sig af en visualiseringsteknik, hvor hun hænger billeder, tekstnoter, udstillingspjecer og -invitationer op på væggen. Hun flytter rundt på dem og afprøver kombinationsmuligheder. Helen medtager kun de værker, som har en udtryksmæssig forbindelse til hinanden og kan indgå i én samlet historie om anerkendelse og accept. Selvom udtryksformen er en anden i dag, ser hun de samme tematikker afspejlet i værkerne på tværs af tid. For Helen har det været afgørende ikke at lave en udstilling, der er struktureret ud fra et princip om kronologi, men i stedet indbyder til at skabe sammenhænge på tværs af tid, udtryk og form. Eksempelvis parrer hun tegningen I Love You With All Of My Fingers fra 1998 med broderede smykker fra hendes nyeste projekt Housewife Fetishism fra 2014; usikkerheden i den rystede streg i tegningen ser hun genskabt i en broderet broche som I AM A LIKE HUNTER, der forestiller Facebooks tommelfinger-ikon. Helen sammensætter desuden værker, som i tilblivelsesprocessen har fulgt det samme mønster – de er blevet skabt i første forsøg. Videoværkerne er optaget én gang, og broderismykkerne er udformet uden at trevle tråden op undervejs.
Udstillingsdesign
Helen ønsker ikke at præsentere sine smykker på en klassisk facon i glasmontre, men vil gøre det muligt for beskueren at se smykkerne fra flere vinkler og endda røre ved dem. Smykkesamlingen It’s Uphill All The Way (2012) vil hun præsentere på en græsbakke, mens smykkerne fra I Never Played Tennis (2011) arrangeres på en hjemmelavet tennisbane i miniature. Helen har desuden søgt inspiration ved at kigge på billeder af, hvordan andre kunstnere har præsenteret deres værker på sokler, rulleborde, på paller og i skuffer og kasser. Hun tænker meget på rummet omkring værkerne. Det er vigtigt for hende, at værkerne ikke er placeret for tæt, men fremstår som selvstændige værker med en stærk historie tilknyttet.
Med sin udstilling ønsker Helen at reflektere over fænomener som tid, proces og forbindelser mellem værker skabt i vidt forskellige perioder af livet. Hun ønsker at skabe en udstilling, der åbner op for nye forståelser af værkerne ved at præsentere dem side om side.
