Hop til indholdet.

Projekt

The Tablecloth 2017

2017 / Billedkunst

Med en silikonedug som åben støbeform har Gamborg/ Magnussen sprøjtestøbt en kæmpe betonskulptur over en konstruktion af loddet jutegarn. Figuren er en foreløbig testversion for værket The Tablecloth til Skovsnogen, duoen bygger senere på året. I Turboladen har de afprøvet betonblandinger og snorophængning, så konstruktionen bliver konstruktivt optimal.

Apr. 2017

Betonstøvet har hængt tungt i Turboladen, mens duoen Karen Gamborg og Kasper Magnussen har sprøjtet deres prøvestøbning. Fra figurens øverste flade forgrener lange betonsnore sig ned til et fundament af løbet beton. Den fire meter høje konstruktion er faktisk kun et prøveudsnit af det endelig værk The Tablecloth 2017, men har været et nødvendigt teknisk skridt på vejen. Duoen måtte afprøve betonblandinger, hærdetider og finpudsning af den komplekse konstruktion, før de senere på året går i gang med den endelige version ved Skovsnogen.

”Når vi er så grundige med teknikken, begynder det også konceptuelt at give noget tilbage. Konstruktionen får sin egen indre logik, fordi tyngdekraften skaber kurverne,” forklarer Kasper.

Konstruktive former af jutegarn
For med ophængningen af snorene har duoen arbejdet med at finde snorenes konstruktivt stærkeste form. Figuren er bygget op som en åben støbeform omkring duoens silikonedug. Den halvcirkelformede flade består af 25 CNC-skårede elementer zippet sammen i et patchwork. Rundt langs samlingerne placerer Karen og Kasper klemmer med fastgjorte snore af jutegarn, og for enden af garnet fastgør de lodder. Ved at hejse dugen fem meter op i et stillads kommer de lange tråde til at samle sig og finde en indbyrdes orden.

”Det er det irregulære mønster i dugen, der dikterer, hvordan snorene falder. De lodrette og skrå linjer i mønsteret danner en tæthed hos snorene, så vi derinde får stærkere søjler. De bliver en form for armering, der er konstruktivt optimal,” forklarer Karen.

På de hængende snore binder duoen løse jutegarnstykker, der under sprøjtestøbningen kommer til at gribe fat i de loddede stykker, der på den måde understøtter og forstærker gitterstrukturen.

Betonens viskositet for støbeprocessen
Den flydende beton, Karen og Kasper lagvis sprøjter op, er blevet tilpasset i samarbejde med betonfirmaet Contec Aps. Blandingen har nemlig skulle være lind nok til at kunne sprøjtes med pistol – og præcis så hærdende, at den ikke blot glider af.

”Her begynder betonen at have den rigtige viskositet: Den løber og sætter sig meget langsomt,” forklarer Kasper.

Når betonen langsomt bevæger sig ned af snorene, støber det nedløbne materiale samtidig sit eget fundament omkring lodderne i bunden. På et tidspunkt holder konstruktionen op med at hænge og står i stedet i sin egen støbning. Så klipper Karen og Kasper den fri af stilladset, og fjerner samtidig også silikonedugen, der har udstukket formmønstret for den høje betonkonstruktion.


Projektet er støttet af: Statens Kunstfond, Statens Værksteder for Kunst. Dreyers Fond, Aalborg Portland og Contec ApS