Med dette projekt har Malene Landgreen fået mulighed for at arbejde i ekstraordinært stort format og afprøve nye veje. Der er ikke en bunden opgave eller en specifik location i tankerne, når de store tomme lærreder står og venter på at blive arbejdet med. Der gøres plads til, at noget nyt kan opstå.
Juli 2012
Malene beskriver det som, at de store formater her kommer ud over kroppen, og rent fysisk kan det i sig selv skabe rum for nye udfordringer og arbejdsgange. Hun forholder sig ikke til det rum, hun arbejder i, som så ofte har været tilfældet i hendes in situ projekter. Ved en kombination af sit tidligere arbejde med in situ og den frie kunst, kan det rumlige samle sig i lærredet. Det store format samler og bearbejder Malenes tidligere arbejde i et nærmest retrospektivt virvar.
Arbejdet med farver og mønstre med håndført pensel er allestedsnærværende, og arbejdet bærer frugten i sig selv. Selve processen er det essentielle, og de mange mønstre i mange forskellige retninger giver anledning til arbejdet med farven. Farverne har ikke blot én funktion, men kan fungere som farve, som lys og som “malerisk volumen”. Fejl og ukorrektheder er velkomne, idet de viser mennesket bag. På samme måde ligger værket lige op ad lærredet – farver og mønstre holder en vis afstand til lærredets kant og gør opmærksom på det bagvedliggende lærred og den todimensionelle virkelighed.
“Når man ikke slutter helt ude ved kanten, kan man bevare illusionen om, at det er uendeligt. Man kan så at sige ignorere, at billedet nu slutter” forklarer Malene.
Som et organisk indslag har hun tilføjet en transparent applikation i sine værker. Store stykker fliseline klistret på lærredet med et nyt mønster danner nye retninger og lag. Værket er pludselig fragmenteret i mindre stykker.
