På SVK har møbelsnedker og skulpturel konstruktør Karen Hansen skabt to prototyper af møblet Sovekuben. De skal udstilles på Møbelsnedkerforeningen folder sig ud, en udstilling som afholdes i anledning af foreningens 25-års jubilæum.
Møbelsnedkerforeningens projektkriterie har været, at deltagerne skulle lave et værk hvis ydre ramme er en kube. Kuben skal være en integreret del af værket, og skal kunne foldes ud og åbnes. Dette design var indledningsvist en udfordring for Karen, der forklarer:
”Da jeg fik opgaven tænkte jeg, hvad skal jeg gøre med en kube? For jeg arbejder meget lidt med rette vinkler og mere med naturlige former.”
Hendes løsning blev et ’forvandlingsmøbel’; en sovekube med et firkantet hårdt ydre, og et mere blødt, trygt og organisk indre. Møblet kan bruges som både skammel, bord, lænestol og seng, med et fleksibelt udfoldningselement.
To prototyper
På SVK’s træværksted har det været formålet at fremstille to prototyper med samme funktion: Sovekube 1, i højeste håndlavede kvalitet, og med et levende skulpturelt indre, og Sovekube 2, maskinlavet med fokus på effektiv fremstilling og efterfølgende produktionsmuligheder.
Karens plan var at lave den håndlavede prototype først, og herefter finde ud af, hvordan de håndlavede former skulle oversættes til digital formgivning og maskinel produktion. Undervejs i processen talte Karen om 3D-scanning med bl.a. Martin Tamke, der var på SVK for at holde design talk om digital formgivning. Med den tid Karen havde på SVK blev løsningen, at hendes søn Jay tegnede de simplificerede organiske motiver op i computeren, som så kunne bruges til at CNC-fræse kubens indre vægge ud fra.
Hendes syn på prototyperne har ændret sig undervejs, parallelt med de overvejelser og valg hun har måttet tage gennem processen. Hun ser nu prototyperne som henholdsvis hånd- og maskinprægede, dvs. med en mindre hård afgrænsning mellem det håndlavede og det maskinelle:
”Maskiner og hånd har påvirket hinanden”, forklarer Karen.
Skalaøvelser i pap
En af de første overvejelser i processen var størrelsen på sovekuben. Den er ikke en seng man skal sove i hver nat, men mere et gæstemøbel eller gæsteværelse. Med papkasser byggede Karen tredimensionelle modeller i forskellige størrelser, indtil hun fandt den rigtige skala. Hun startede med en forholdsvis stor version, som hun fik skaleret ned.
Konstruktion af de forskellige mekanismer
Et vigtigt element i Karens proces har været konstruktionen af de forskellige åbne-, folde ud- og lukkefunktioner. Karen har besluttet at lave folde-ud-mekanismen i trælameller, og forklarer om træets egenskaber:
”Når man arbejder med mange træelementer ved siden af hinanden skal træet have plads til sine naturlige fugtighedssvingninger, men samtidig være kontrollerbart. Så jeg har eksperimenteret dels med mekanismerne, og dels med hvordan jeg holder rammerne stabile i deres firkanter.”
Hængslerne til at holde kassen sammen har hun fået hjælp til af Frank, lederen i metalværkstedet, der har skåret gevindene og fræset skrueknapperne til låsemekanismen. Inde i kuben skal være en tyk, varm madras i filtet råuld, som er med til at understrege følelsen af komfort og afslapning.
Det organiske indre
Formgivningen af kubens indre vægge startede med at Karen fik en mængde ler fra keramikeren i lerværkstedet. I dette materiale fandt hun frem til de bølge- og spirallignende former, som nu ses i træet på den ene prototype. Imidlertid har Karen netop fundet ud af, at lamellerne, der præger kubens indre vægge i prototype to, vil forstyrre de organiske mønstre i sådan grad, at hun ikke er tilfreds med udtrykket. Sammen med sin søn har hun derfor tegnet nye, cirkulære og mere simple mønstre op, som fungerer bedre sammen med lamellerne.
Bæredygtighed og fornemmelsen af skov
Karen arbejde præges generelt af bæredygtighed og etik. Hendes kube er derfor udført i bæredygtigt træ, ask, som hun har haft med hjemmefra England. Dette valg har dog ændret lidt ved tanken bag designet af kuben. Karen uddyber:
”Min tanke var, at sovekuben skulle være let og håndterlig, og den her version er bestemt ikke let. Den har til gengæld en god stabilitet. Når jeg laver prototype nummer tre, bliver den ikke nødvendigvis i løvtræ, men eventuelt i det generelt lettere nåletræ.”
Hun burde måske have forudset møblets tyngde, men forklarer, at hun oftest arbejder med grønne, ny-fældede træer, og med de organiske former. Hun kommenterer:
”Jeg arbejder gerne frem til et møbel, der minder dig om, at det kommer fra skoven. Folk glemmer ofte, hvor træet kommer fra, hvad møblet kommer af.”
Samspillet mellem håndværk, maskiner og design
Karen ved endnu ikke, om hun kommer til at udstille begge prototyper som planlagt. Den maskinprægede er færdig og den håndprægede i den endelige fase. Hun vil gerne udstille begge to, så forskellen mellem det håndprægede og det maskinprægede vises side om side, og uddyber:
”I træsnit står snittet altid bedst upudset og direkte fra den håndførte kniv. Maskinen har nu tilsvarende fået lov til at sætte sit programmerede præg.”
Som en sidste refleksion tilføjer Karen:
”Inden for håndværk er du påvirket af det værktøj du har adgang til, og denne påvirkning spiller tilbage i designprocessen. Det er vigtigt, at være bevidst om de valg du gør dig, for i sidste ende handler det om at vælge det, som du på lang sigt får mest glæde og udfordring ved i dit arbejde.”
