Hop til indholdet.

Projekt

COME UNDONE

2016 / Billedkunst

Hvor går grænserne for maleriet? Mette Winckelmann blander genrer og udfordrer sin egen praksis på SVK. Mette har i mange år arbejdet med abstrakte malerier, hvor hun inddrager referencer til håndværk og kunsthåndværk. Med sin kommende maleriinstallation arbejder hun direkte med serigrafiske teknikker og overfører elementer fra sin maleriske praksis til tekstilet.

Aug. 2016

”Jeg har håndteret tekstilarbejdet på samme måde, som når jeg arbejder med maleri. Det har været en proces, hvor jeg har undersøgt, hvad jeg kan bruge silketrykket til i min praksis som maler. Når man skifter teknik, forærer man sig selv et frirum, for man kan let komme til at gøre det, man plejer, men jeg ønsker netop at bryde med forskellige slags normer og strukturer i billedkunsten og i samfundet”.

Farvevalg
Mette er begyndt arbejdet med tekstil ved at tage udgangspunkt i sin praksis som billedkunstner, og hun har derfor benyttet samme farveskala som i sine seneste malerier: sort, rød og hvid – og de farvenuancer, der ligger derimellem. For Mette rummer disse farver revolutionære referencer, og det er vigtigt for hende at understrege maleriets position som et sted, man kan diskutere ud fra og gøre op med kønsmæssige, politiske og kulturelle strukturer.

Trykrammen som motiv
Mette har ikke overført et motiv til trykrammen, som man almindeligvis gør i den serigrafiske trykkeproces. I stedet trykker hun den firkant, som selve trykrammen udgør. Når hun trykker hele rammen, bliver kanterne mere ujævne, idet hun ikke benytter emulsion eller tape til at frembringe en jævn linjeføring helt ud til kanten af rammen. Som oftest vil man trække raklen frem og tilbage i rammen over silken 3-4 gange, men her gøres det kun én gang. Derved opstår uensartede firkanter. Værket rummer på den måde spor af, hvordan det er blevet frembragt. Selve tilblivelsesprocessen bliver tydelig i værket. På samme måde som i sine abstrakte malerier, befrier Mette sig fra ethvert motiv. Når hun giver slip på motivet, kan hun i stedet fokusere på systemer i sin arbejdsproces.

Geometriske grid
Mettes abstrakte mønstre hviler på nogle geometriske grid, som hun varierer og gentager i en fortløbende proces. Disse grid har hun hentet fra sin maleriske praksis. Trykbordene definerer værkernes format. Hun begynder med at tegne streger op på hvert ark og inddeler dem i halvdele, tredjedele og fjerdedele. Forbindelseslinjer og opdelinger skaber et system, og hver gang linjer krydser hinanden eller firkanter mødes, indføres et tal. Derved etableres et system af talrækker, som Mette følger nøje, når hun trykker sine firkanter på tekstilet. Hun kan dog ikke undgå, at der opstår fejl, og at indholdet derved bliver anderledes og afviger fra systemet.

Materialer
Mette har primært benyttet stout, men hun har også eksperimenteret med gennemsigtige kvaliteter som net og blondestof. Hun har både trykt farve direkte på de gennemsigtige kvaliteter, men også lagt dem ovenpå stout og trykt farve henover, så hulmønstret overføres til selve trykket. Disse eksperimenter med lag har hun overført fra maleriet. Mette benytter desuden pigmentfarve, der nærmer sig det udtryk, hun arbejder med i sine akrylmalerier grundet det plastiske bindemiddel.

Maleriets status
Det er gennemgående for Mettes værker, at hun udfordrer kulturelt definerede kategorier, hierarkier og identiteter – inden for kunsten og i samfundet. Specifikt afholder hun sig ofte fra at bruge traditionelt grunderet hørlærred, og flere af de transparente materialer spændes op på en blindramme, som tydeligt kan ses gennem tekstilet. Blonder og net er intime materialer brugt til undertøj, og for Mette forstærker materialevalget, at installationen forholder sig til os mennesker og de kulturelle sammenhænge, vi indgår i.