Skip to content Skip to sidebar Skip to footer

Videokunstneren Jette Ellgaard Kristensen har tilbragt september måned i lille fotoværksted på Statens Værksteder. Her har hun forberedt en udstilling i en garage, i en lille landsby i Midtjylland.Udkantsdanmark på landkortet
I Nordsalling ligger Selde, der, med sin geografiske beliggenhed og sine blot 350 indbyggere, må siges at høre til udkantsdanmark. Dér har borgerne startet projektet Skulpturlandsby Selde, som skal sætte byen på landskortet, ved at invitere samtidskunstnere til at udstille i byen. De forrige år har det været billedhuggere, der har skabt skulpturer til bybilledet, men i år er det 12 videokunstnere, der har fået en invitation. Heriblandt Jette.

Til at starte med tilbragte Jette 14 dage i Selde for at lave research til sit projekt. I løbet af den tid gik hun mange ture igennem byen, for at danne sig et indtryk af stedets stemning og historie. Der var især én lyd, der skilte sig ud og, i Jettes optik, blev synonym med byens liv: Overalt hørte hun lyden af fjedrende havetrampoliner og glade børn:

Jeg oplevede en by i fremdrift og børnene er et billede på den fremdrift. Det er dem, der bærer historierne med sig på tværs af generationer.

Jette har derfor valgt, at lade de hoppende børn spille hovedrollen i sit videoværk. Med hjælp fra en dronefører har hun filmet børn på trampoliner fra fugleperspektiv. Hun har efterfølgende retoucheret selve trampolinen væk, så man kun ser det hoppende barn. Baggrunden har hun erstattet med billeder af dokumenter, samlet ind i Selde. For eksempel gamle negativer og breve, som hun har scannet ind i en høj opløsning på SVK.

Desuden har hun efterbehandlet værket ud fra en rund præmis. I Premiere Pro har hun klippet alt det omkring trampolinen væk, så der kun er illusionen af en rund dug tilbage.

Fugleperspektiv i garagen
Jettes umiddelbare tanke var at udstille værket i et vindue. Solens lumen kan dog være en vanskelig modspiller, der betyder at videoen går helt tabt i spejlinger og modlys og værket skal derfor i stedet fremvises i en åben garage i byen.

Selve videoen er cirka syv minutter lang, men bliver loopet i en uendelig cyklus og vist på en skærm, placeret horisontalt i jorden. Filmen bliver dermed synlig fra fugleperspektiv, i tråd med vinklen, den er optaget i.

Det passer godt med min rolle i forhold til byen og værket. Jeg er en udefrakommende, der flyver ind over og observerer og så er jeg væk igen, fortæller Jette.

Jette arbejder normalt med projektioner. Hun bryder sig ikke om skærmens udtryk, men i dette tilfælde er den ikke direkte synlig, da den sammen med tilhørende teknik er gravet ned og delvist skjult af et bildæk. Bildækket fungerer desuden som en installation, der understreger det cirkulære format, samt hjulets (og byens) fremdrift og bevægelse.

Til at akkompagnere billederne har Jette eksperimenteret med forskellige lydkulisser. Fordi værket fremvises nede i et bildæk, skal man helt ind i garagen for at se filmen. Dermed er lyden det første, man møder ude fra gaden og den skal kunne stå alene og virke som en appetitvækker. Valget er faldet på et stykke melodisk og dynamisk musik, som Jette har fået komponeret.