Anders Bonnesens værk er en slags dobbelteksponering af to flyttekasser i forskellige udfoldningsstadier. Værket er til udstillingen Labyrinter Kunstens Rum på Charlottenborg, november 2005. Afsættet er flyttekassens fascinerende konstruktion dens helt faste system fra sammenfoldet flade til udfoldet rum, et system der forærer værkets komposition. Dobbelteksponeringen foreslår noget asynkront mellem to rum. Et rum der er indfoldet i et andet, et øjebliks ustabilitet. Værket tager med sit store format kampen op med Charlottenborgs omsluttende arkitektur, de overdimensionerede vinduer, loftshøjden osv. Den endelige figur måler ca. 3 meter i højden, 2,5 meter i bredden og er ca. 5,5 meter lang. Den udføres i strøer og masonit og i et antal moduler, som kan sammensættes på udstillingen.
Andre projekter
Signe Emdal har opholdt sig i syværkstedet med sin væv for at færdiggøre et bidrag til gruppeudstillingen “Touch” hos Arden Asbæk Gallery, februar 2022. Udstillingen har taget navn efter den tekstile teknik, som Emdal har udviklet under et artist-in-residence-ophold på Icelandic Textile Center i 2018.
Billedkunstner, Lotte Fløe Christensen, har arbejdet med bogudgivelsen Constructs, der udkommer på det hollandske fotobogsforlag, Schilt Publishing, i 2017.
Billedkunstner Anders Werdelin arbejder på et værktøj til fremstilling af en land art-skulptur til Skovsnogen i Herning Kommune. Værket kalder han HOLLOW 1. Det stedspecifikke værk skabes af en stabel egetræstømmer, med en halvkugleformet udhulning. Hulningen er lille nok til, at den opleves som passet… Læs mere