Tegnestuen Studio Fountainhead insisterer på at lade arbejdet med at udvikle og bygge fysiske arkitekturmodeller tage sin tid. De insisterer på en legende, åben og intuitiv proces. For dem er modellen ikke blot et middel til målet (den færdige bygning), men derimod både en repræsentation og et værk i sin egen ret. Deres arbejde befinder sig i krydsfeltet mellem kunst og arkitektur.
Dominique Hauderowicz og Kristian Ly Serena, som udgør Studio Fountainhead, piler frem og tilbage mellem atelieret på Statens Værksteder og Dansk Arkitektur Centers udstillingslokaler på den anden side af gangen. Med sig bærer de detaljerige modeller i træ og stål, større metalkonstruktioner og plexiglasbobler med forskellige svævende genstande indeni.
”Vi arbejder med modellen processuelt. Det er spændende at løfte modellen ind i et udstillingsrum og spørge: Hvad er det, modellen kan?”, fortæller Dominique.
På træværkstedet og i atelieret ved siden af har de ”gjort det farligste, man kan gøre, som er ikke at færdiggøre noget og i stedet arbejde på alting på samme tid”, siger Kristian. De har holdt arbejdsprocessen åben og organisk for at opnå en helhedsfornemmelse; et fælles udtryk for alle værkerne. Og den plads, atelieret har givet dem, har været uundværlig i forhold til at kunne bevare overblikket og se helheden, understreger de.
Hændernes tanker
Dominique og Kristian har først og fremmest arbejdet fysisk; de har tegnet skitser i hånden, bygget en model af udstillingsrummet og deri placeret nedskalerede modeller af deres modeller foruden det store arbejde med at skabe de endelige skalamodeller, som udgør værkerne til udstillingen.
Til at bygge de detaljerede modeller har de brugt massivt lindetræ på grund af dets svage åretegning, som derfor egner sig godt, når man arbejder med skala. De har ”tegnet i stål”, som de beskriver det; printet store tegninger ud, skåret stålet til efter dem og svejset stykkerne sammen.
Det har været udfordrende at arbejde med meget små elementer såsom bogstaver i træværkstedet, som er et fuldskalaværksted. De to har presset maskinerne til deres minimum, fortæller de med et smil.
”For mig er der nogle sandheder, som er svære at skyde ned”, siger Kristian og fortsætter: ”Når man arbejder i hånden med en fysisk model har man en helt anden intuitiv og kropslig fornemmelse af skala, end man har digitalt. Samtidig rummer den fysiske model alle informationer; måden lyset falder på, størrelsesforhold, skygger mm., og man kan overskue hele modellen på en gang.”
Modellen udgør ’hændernes tanker’, står der i udstillingshæftet. I udstillingen vises den arkitektoniske skalamodel frem, som almindeligvis forbliver usynlig, forbliver et middel, et arbejdsredskab, til at nå målet. Således materialiseres arkitektens kunstneriske proces i Studio Fountainheads udstilling ’Livsytringer’.
Skrevet af Helene Johanne Christensen
